Nytåret blev tilbragt i det pragtfulde og kreative Berlin. Turen var ret spontan, da vi ikke havde lagt planer for nytårsaften.Dels fordi vi har en lille baryl, der stadig vågner hver anden time om natten, hvorfor vi ikke ville byde dette til eventuelle gæster eller værter. Fra Billund kan du flyve til Berlin på én time, og vi fandt virkelig billige billetter med afrejse d. 31. dec-3. jan.

Hotellivet med baby i Berlin

Havde vi ikke haft en baby på 8 måneder med på turen, havde vi helt sikkert besøgt det store nytårsarrangement ved Brandenburger Tor. Berlin tilbyder selvfølgelig også andre mindre festligheder, og for vores vedkommende blev det til middag og drinks på hotellet med en sovende baby i klapvognen. Eller rettere, Baby A vågnede igen kl. 21 for at deltage i festlighederne.

Vi boede på Scandic på Postdamer Platz, hvilket var ganske fordelagtigt med gåafstand til byens mange seværdigheder. Vi rejste kun med vores håndbagage og klapvognen. Derfor pakkede vi kun til én dags “overlevelse” med bleer og mad til baby A. Af samme årsag var vi afhængige af at finde mad og bleer til 3 dages overlevelse ved ankomsten. Pga. nytårsaften havde mange supermarkeder kun åben til sen eftermiddag, og vi måtte have lidt is i morgen, før vi fandt et åbent supermarked dagen efter (d. 1. januar!!) på Haupbahnhof.

Mad på hotellet

Scandic har den bedste morgenmadsbuffet med et virkelig stort udvalg både til barn, baby og voksen. Scandic har et lille område med særligt udvalgte madvarer til børn og babyer,  hvorfor vi  gangske naturligt bestilte morgenmadsbuffet på hotellet for 12 £.

Dermed vidste vi, at dagenene på vores lille nytårstur startede med et solidt måltid for os alle tre. Buffetten består af et stort pålægs, brød og yourhurt bord med tilbehør i ægte insta-stil. Derudover byder buffen også på æg i mange afskiggelser, pølser og bønner og vigtigst: pandekager og vafler med sirup.

 Et babyvenligt hotel i Berlin

Foruden fitnesscenter, bar og resturant har Scandic på Postdamer Platz også et børnerum. Her er et stort udvalg af farverigt legetøj, papir og farveblyanter til de kreative og TV der viser alverdes børnefilm. Ganske bekvemt ligger børnehjørnet lige i forlængelse af baren/resturanten, så forældre kan nyde en kop kaffe eller lign.

Når vi tilbragte aftenen på hotelværelset, puttede vi A i tremmesengen, som vi bestilte ved bookingen, og trillede den ind i det store badeværelse. Det gjorde, at vi også havde lidt voksentid om aftenen.

Hvis i overvejer en baby-getaway til Berlin, kan Scandic på Postdamer Platz anbefales!