Rejsen alene med baby Med lidt planlægning er det ganske nemt og hyggeligt at rejse alene med baby. Jeg gjorde det i januar måned, da jeg var meget opsat på at besøge…
Rejsen alene med baby
Med lidt planlægning er det ganske nemt og hyggeligt at rejse alene med baby. Jeg gjorde det i januar måned, da jeg var meget opsat på at besøge min veninde, der på daværende tidspunkt arbejdede i Istanbul. Det var ikke en mulighed at få far til at passe A på 8 måneder, da jeg fortsat ammede om natten, og far ligeledes selv havde planlagt en skiferie. Derfor tog jeg alene på ferie med baby A. Det er jo ikke første gang, at jeg rejser med A, hvorfor jeg var, efter egen mening, ganske ferm til at balancere stor kuffert, håndbagage, bæresele og klapvogn.
Huskelisten til flyveturen;
- Flyv omkring babys lur – Eftermiddag er for os et genialt tidspunkt
- Husk mad og drikke. Klemmeposer og rosinpakkerne er din bedste ven
- Nyt legetøj – perler og piberensere er et hit
- Pak let: Pusletasken, stofbleer, mad, vand eller flasker er det vigtigste – alt du skal have med i flyvern, skal kunne være i én rygsæk. Du kan ikke slæbe mere end det.
- En lille rejsetaske (foruden rygsækken) til pas og billetter
- Husk bæreselen eller vinklen – Wow den er genial. Vi har denne: Ergo baby 360 Bæresele
- Det gode humør:
Flyveturen alene med baby
Jeg anbefaler altid at planlægge afgang og hjemturen med babys lure. Omend, denne gang var det alfa omega at A sov på flyveren, hvilket han selvfølgelig ikke gjorde. Nå, men den dag fik han altså det der svarer til en times søvn, og aftenen hos min veninde var ganske forfærdelig. For at være ganske ærlig, så ringende jeg prompte til min kæreste og befordrede ham i at finde en hurtig flybillet hjem. Men, det skulle heldigvis ikke være skæbnen. For de efterfølgende dage forløb sig helt perfekt – alt taget i betragtning. Så forbered dig på det værste og forvent det bedste på rejsen alene med baby. Ture på toilettet kan man ligeså godt skyde en lang pil efter, så husk at tis hjemmefra! 😉
Efter flyveturen og til destiantionen
A sov mindre end, hvad han plejer herhjemme, men alt i alt havde jeg er virkelig glad baby på hele turen. Det sværeste ved at rejse alene er simpelthen transporttiden. ikke bare på flyet, men også til og fra flyveren. Man skal regne med taxa eller bus til og fra lufthavnen. Derudover skal man komme i god tid, når man har bagage at tjekke ind, og alt imens skal man bære på en baby og sørge for mad og drikke til førnævnte. Jeg havde ekstra mad og drikke i tasken, sørget for legetøj til transporttiden og så væbnede jeg mig ellers med tålmodighed hele turen, for der er altså ingen, der kan aflaste. Ingen. Flypersonalet var ganske flinke til at underholde, imens jeg spiste på flyet – heldigivs. Og i security var alle meget venlige til at hjælpe med at pakke alt op på båndet, og i Istanbul Lufthavn var der ikke én fra personalet, der ikke fik lov til at holde baby A. De ville bare hjælpe, men jeg vidste godt, at det var ganske hyggeligt for dem også. Desværre måtte jeg ikke tage et billede, men mindet er mentalt gemt. Foruden det er man ellers ganske alene.
Feriedestinationen alene med baby
Hårdt arbejde betaler sig, og jeg vil aldrig glemme min og A’s første ferie alene. Det er ikke sidste gang, jeg skal have alene- og kvalitetstid med ham. Det er noget ganske særligt. Ferien er naturligvis styret af baby, men det er den jo uanset hvem, man er afsted med. Det er som nævnt ikke noget nyt at rejse med baby A, hvorfor jeg ganske nemt kunne finde vores “vante” rutiner på vores rejser. Inden første formiddagslur er det vigtigt at finde en attraktion, et spisested eller lign, hvor det er tiltænkt at tilbringe et par timer, for baby skal altså sove lur, når man rammer den destination. De første timer af formiddagen, hvor baby A sov, tilbragte vi med en gåtur, en tur på café eller en turistattraktion, og det fungerede upåklageligt. Han var sværere at få til at sove end herhjemme, da alle omgivelser også er nye for ham, men det er ikke noget uvant for baby A, når vi er ude. Sådan er baby A, heldigvis. En baby med mod på livet og sine omgivelser. Faktisk forløb vores eftermiddage sig på samme vis som vores formiddage. Eat, sleep, repeat. Så faktum er, at det at rejse alene, kræver ligeså meget planlægning som ellers, og måske endda mere planlægning, men det kan heldigvis lade sig gøre med den rette mængde tålmodighed!
“Når jeg overvejer noget, såsom at rejse alene med baby, hvor man ellers kan tænke, at det kan blive noget af en opgave. Så tænker jeg altid for mig selv, at “det er jo kun xx antal dage/timer af mit liv, der bliver hårde…” Spring ud i det – du kan jo faktisk blive overrasket, – som jeg blev på min rejse med baby A til Istanbul.” – Rikke Jensen