fbpx
Historier fra vores rejser som familie

Kategori: Budapest

Budapest rejseguide – dag for dag

Jeg har været i Budapest to gange. Den ene gang for de billige drinks og Michelin-restauranter. Indrømmet, jeg så ikke Parlamentsbygningen eller Fiskerbastionen, som man ellers vil anbefale alle Budapests…

Jeg har været i Budapest to gange. Den ene gang for de billige drinks og Michelin-restauranter. Indrømmet, jeg så ikke Parlamentsbygningen eller Fiskerbastionen, som man ellers vil anbefale alle Budapests mange turister. Da jeg kom hjem, kunne jeg stadig ikke kende forskellen fra Buda-siden og Pest-siden.

Babymoon i Budapest

Det blev dog gevaldigt ændret ved mit andet besøg i byen Budapest. På vores “babymoon” (jeps, det eksisterer) rejste vi på en 6 dages spaferie til Budapest. Vi boede på Margaret-øen(Margitsziget). Den er 2,5 km lang, og ligger i Donau nær centrum. Kun busser har tilladelse til at køre her, og derfor er det et meget fredeligt sted med masser af frisk luft. En ø jeg i høj grad vil anbefale, hvis man ønsker at komme nær byen men uden bylivets os og larm.

Vi boede på Danubius Health Spa Resort Margitsziget, hvor vi dagligt udnyttede fri adgang til thermalbade, spa og svømmebaner. Hotellet ligger en bustur fra centrum, men bussen kører 2 gange i timen, og metroen kører næsten hele tiden. Hotellet er i den grad rejsetiden værd med de nyistandsatte værelser og lækre spafaciliteter.

Budapest har mange seværdigheder, og planlægning kan være ganske fordelagtigt, hvis altså man bestræber sig på at nå byen rundt. Vi nåede det, næsten, på 6 dage, der også bød på meget andet end sauna, thermalbade og afslapning.
Vores dage forløb sig således:

Lørdag

Vi ankom ganske sent lørdag aften. Vi var begge meget sultne, og brugte Tripadviser til at finde frem til en nærliggende restaurant med gode ratings. Det var en restaurant i ungarnsk stil på Buda-siden. En gåtur over den tæt trafikerede bro, og vi endte på restaurant Kehli En restaurant der kunne tilfredsstille vores sultne maver. Efter lidt mad smuttede vi søvnige og mætte i seng.

Søndag:

Efter en god nats søvn, startede vi morgenen med spa og en svømmetur på hotellet. Dernæst fik vi de bedste eggs bendict i Budapest på Cirkusz. Façaden ser ikke ud af meget, men bag gemmer sig den hyggeligste café med lokal stemning. Bestemt et besøg værd og vi endte med at besøge cafeen, der ligger i det hippe jødiske kvarter, en 2-3 gange til både frokost og morgenmad.

Efter lidt morgenmad gik turen til Parlamentet i Budapest. Vi bookede en guidet tur hjemmefra og slap for den lange kø. Turen tager ca. 30-45 min.  Man kan booke her: http://www.parlament.hu/web/latogatokozpont/jegyvasarlas og så henter man blot billetterne ved skranken.

Det er en oplevelse jeg vil anbefale alle, hvis man alligevel er i Budapest. Det er noget ganske særligt at oplevele parlamentet indefra.

Efter vores guidet tur i Parlamentet spiste vi aftensmad på Mazeltov i det jødiske kvarter. Mazeltov besøgte jeg også på mit første besøg i Budapest, og det er virkelig et hyggeligt sted, der er velbesøgt af både de lokale og turister. Den lune baggårdsstemning og de gode pitaer med kød fra grill er to ting i Budapest, der skal opleves. Begge dele får du hos Mazeltov. Mit bedste råd er dog at booke bord hjemmefra, da der næsten altid er optaget.

Mandag:

Om mandagen spiste vi vores morgenmad på La Maison. Det er en lille fransk café/bistro med en forkærlighed til lyserød, der måske kan skræmme den maskuline mand. Det vigtigste er dog, at serverer de lækreste vafler og pandekager, så selv min kæreste lod sig ikke skræmme.

La Maisen ligger på Pest siden i gåafstand til kædebroen, hvorfor det var nærliggende efter morgenmaden at aflægge Buda-siden et visit. Vi gik over kædebroen og tog kabelbanen op til slottet og gik tur rundt slottet og til udkigsposten fra fiskerbastionen. Vi købte en kop kaffe ved Starbucks og nød udsigten.

Kædebroen

Kabelbanen

Matthias Kirken

Efter en lang dag på Buda-siden tog vi mod hotellet for at gøre os lidt istand. Hjemmefra havde vi nemlig booket bord på Michilinrestauranten Borkonyha winekitchen. En ekstravagant oplevelse, som vi sent vil glemme. Maden var virkelig god, og stemningen var exceptionel. Og, vigtigtst af alt – de havde vin til den højgravide. For en tre-retters menu inkl. vin gav vi ca. 400 kr. per næse, hvilket du sjældent ser i det danske land.

Tirsdag:

Min kæreste er ikke så glad for shopping, så da vi om tirsdagen shoppede i shoppingcenteret Westend, stod den på lynshopping. Westend ligger forholdsvis tæt på Parlamentet. Centeret har alle de vanlige butikker såsom Mango, H&M, Zara osv. Ved mit næste og tredje besøg, vil jeg dog også bestræbe mig på at finde flere Vintagebutikker og centre.
Sukkerindtaget den dag blev en donut på The Box. Alle donuts er firkantede, hvilket selvfølgelig er en ganske sjov gimik, men bedst af alt, så smager deres donut helt fantastisk. Glem alt om de tørre 7-elleven donuts og gå på The Box!

Om aftenen besøgte vi en gade i nærheden af det jødiske kvarter. Gaden har mange forskellige restauranter og streetfood-lignende spisesteder. Men, vi endte på Ramenka efter Tripadvisers anbefalin. Ramenka har kun én ret, me det er en virkelig god ret, hvor du kan supplere med diverse grønsager og tilvælge kød. Så vi fik hver vores ramen.

Onsdag:

Om onsdagen fik vi morgenmad på hotellet (Kan ikke anbefales). Min kæreste havde booket en massagetid på hotellet, og jeg havde booket en tiltrængt ansigtsbehandling. Derfor brugte vi det halve af dagen på hotellet.

Gennembankede og sultne tog vi bussen ind mod byen for at få lidt at spise. Vi endte på lucky 7 Burger, der ligger forenden af den store shoppinggade. Det er burger, men ikke noget anbefalelsesværdigt, til trods for de gode anmeldeser på Tripadviser. Bollen var tør og bøffen var kedelig.

På grund af Ungarns Nationaldag den dag fik vi gratis adgang på diverse museer, så vi endte på Nationalmusset, hvor vi gik igennem Ungarns tidsrejse. Det var ganske interessant, og vi var ikke endt der, hvis ikke det havde været for den gratis indgang. Men, det var faktisk en ganske interessant at “gen”leve de helt store krige fra den Ungarnske side.

Overfor Natinalmuseet ligger en lille hyggelig kaffebar, Budapest Baristas Cafeen har en lavloftet balkon, hvor man kan nyde et friskbrygget cappoccino. Så sørg for at gå op på øverste etage, hvor du kan beglo diverse turister og lokale.

Efter lidt kaffe trængte ganerne til drinks på Tuk Tuk bar i det jødiske kvarter. Det er en lille bar med de bedste drinks. Jeg besøgte baren ved mit første besøg i Budapest, og har drømt om de smagfulde drinks lige siden. Desværre var jeg jo i marts måned højgravid. Så det blev til en alkoholfri agurkedrink for mit vedkommende. Vi fortsatte vores færden til Mazeltov og spiste pita. Altid en succes.

Torsdag

Da jeg besøgte Budapest første gang, spiste vi en enkelt gang morgenmad på Stika. Jeg vidste derfor hjemmefra, at vi på vores 6 dages spaferie til Budapest måtte indebære en morgenmadsplatte fra Stika, der eges af to lokale gutter. De brygger deres egen kaffe om dagen, og  aftenen forvandles den lille café til en vinbar med egne vine.

Torsdag var ligmed spadag. Vi valgte dog at tage ud og prøve nogle af de thermiske bade, man kan finde rundt i byen. Ved mit sidste besøg endte vi på Gellertbadet. Det var en oplevelse i sig selv at bade rundt i de farverige fliser og romerske søjler. Men, Gellertbadet var propfyldt, og det var ikke det min kæreste og jeg søgte i vores Babymoon. Vi endte på et lidt mindre af slagsen, og det var knap så tursitet. Ruda spa  byder på lækre, nyistandsatte spafaciliteter og thermiske bade for mænd og for kvinder, og en udendørs spa, hvor man kan nyde udsigten fra det varme vand. Efter min mening er Ruda spa niveauer over det verdensberømte Gellertbad.

Efter spa fik jeg min kæreste overtalt til shopping på Fashion Street. Det endte faktisk med, at han købte mere end jeg. Måske pga. min gravide mave. Vi spiste pizza på Vapiano. En smule dyrt, men formegentlig pga beliggenheden på Fashion Street.

Om aftenen spiste vi aftensmad på Fricska. Ved mit første besøg, fik jeg den anbefalet af en dansker bosat i Budapest. Det er en restaurant, man skal besøge, hvis man er i Budapest. Det er meget bedre end en Michilin restaurant efter min mening. De har forstand på vin og mad, og ved mit andet besøg kunne jeg fortsat mærke passionen for at yde den bedste service. Gå ikke glip af Fricska, som ligger i det jødiske kvarter.

Fredag

Vi spiste vores morgenmad på Kecks inde i centrum. Det var bestemt ikke godt og ikke anbefalesesværdigt.
Min kæreste var efterfølgende på Barbershop Budapest. Jeg så chancen for lidt vintagehopping i vintagebutikken Retrock. Herefter spiste vi vores frokost på Cirkusz (igen).

Efter lidt frokost gav det anledning til en sejltur på Donau med Legenda med stop ved Margaret-øen, hvor vi boede. Båden har flere afgange om dagen, så det er ganske vanligt at hoppe af på øen og gå en tur rundt. Turen for os gik dog direkte i spaen på vores hotel, inden vi tog båden tilbage til centrum om aftenen. Vores sidste måltid i Budapest blev på Tripadvisors nr. 1 restaurant: Comme Chez Soi, en autentisk italiensk restaurant med gode priser og et serviceniveau udover det sædvanlige. Husk endelig at book bord, hvis du ønsker at aflægge visit. og forvent at blive dus med tjenerne.

Er du højgravid, og planlægger du en tur til Budapest? Find gode råd og fif her, til hvordan du bedst forbereder dig på turen.

2 kommentarer til Budapest rejseguide – dag for dag

Højgravid ferie i Budapest

Turen går til Budapest. Eller rettere, det gjorde den tilbage i slutmarts, hvor jeg 1,5 måned efter havde termin. Selv var jeg ganske nervøs, for man har jo hørt om…

Turen går til Budapest. Eller rettere, det gjorde den tilbage i slutmarts, hvor jeg 1,5 måned efter havde termin. Selv var jeg ganske nervøs, for man har jo hørt om blodpropper i benene, sovende fødder og ikke mindt plukveerne. Tager man sine forholdsregler, vil jeg mene, at man til hver en tid kan smutte til udlandet, såfremt flyselskabet tillader det. Vi rejste selv en uge på spaferie i skønne Budapest.

Inden afrejse som højgravid

Jeg var næsten højgravid og vel lidt over uge 30, eller var jeg gravid i omkring uge 34? Anyways, det var i hvert fald der omkring.  Inden afrejse som højgravid skal man naturligvis undersøge de forholdsregler flyselskaberne tager. Ligeledes er det en god idé at rådføre med enten læge eller jordemoder. Derudover er der nogle praktiskse ting, der er værd at købe eller medbringe til rejsen. Derfor er mine erfaringer, at man inden afrejse som højgradvid overvejer følgende:

  • Godkendelse af lægeerklæring. Vi rejste med Ryanair, og de kræver ved en ukompliceret graviditet går ind i sin 28. uge, at man medbringer en blanket som angiver, at man er egnet til at flyve, som er udfyldt af jordemoder/læge. Læs mere om Ryanairs regler her.
  • Køb støttestrømper! Hver tiende passager i et fly, der er i luften mere end otte timer, får såkaldte ”symptomfri blodpropper” i benenes dybe vener. Og er man gravid er risikoen endnu højere.
  • Gode gåsko. og ikke noget med klipklappere, som højgravid får du så ondt i forfoden.
  • Pak behageligt tøj. Der er altså ikke noget værre end, tøj der gnaver på gåturen rundt i byen.

På rejsen som højgravid

Når min kæreste og jeg har været ude at rejse, som ikke-gravid par, har vi altid høje forventninger til rejsen. Hjemmefra planlægger vi de ture og seværdigheder, vi ønsker at tage på og se. Vi googler den nærmeste strand, shoppinggade og de bedste restauranter. Det samme gjorde vi naturligvis, da vi tog til Budapest. Da vi ankom, og jeg var lettere groggy efter flyveturen, måtte jeg skuffet erkende, at det vi havde planlagt skulle tones lidt ned. Som gravid kan du altså ikke det samme som ikke-gravid. Hvis jeg skulle give tre råd til en højgravid på vej på rejse, ville jeg give følgende råd:

  • Planlæg hjemmefra, men forvent ikke at nå det hele
  • Planlæg hellere indlagte pauser. Eksempelvis var kl. 12-13.30 vores daglige pause. Her sad vi blot på café og drak kaffe eller spiste et stort stykke kage. Det er okay som højgravid! Tidspunktet er også oplagt til Brunch i Budapest. Find mine anbefalinger til den bedste brunch her 
  • Gå tidligt i seng. Uanset om i booker hotelværelser, AirBNB eller noget tredje, så bestræb dig på at gå tidligt i seng og sov længe. Du har brug for den ekstra hvile som højgravid, og snart nærmer plukveerne sig. Hvile kan holde dem på afstand, rådede min læge mig.

Selvom jeg nok har nævnt, at det planlagte ikke altid kan indfries som højgravid, fik min kæreste og jeg en helt fantastisk tur til trods. Læs med her, og se hvordan jeg brugte 6 dage i Budapest som højgravid.

 Jeg håber, at du får en skøn ferie som højgravid i Budapest!

1 kommentar til Højgravid ferie i Budapest

Bedste brunch i Budapest

Når man som rejsende søger efter de bedste brunchsteder eller spisesteder i en given by, har man en tilbøjelighed til at søge efter relevante og nærliggende cafeer på Tripadviser. Bevares, det…

Når man som rejsende søger efter de bedste brunchsteder eller spisesteder i en given by, har man en tilbøjelighed til at søge efter relevante og nærliggende cafeer på Tripadviser. Bevares, det gjorde vi også selv i søgen efter den bedste brunch i Budapest. Og, vi endte ud med skønne spiseoplevelser.

Den bedste brunch i Budapest

Uanset om du er på udkig efter den perfekte Egg Benedict, brunchtallerken, lidt til den søde tand eller en skål med frugt-mousserende müsli, har Budapest en bred vifte af morgenmads- og brunchmuligheder. Da min kæreste og jeg i marts måned 2017 besøgte Budapest, var vi ret enige om, at vi ville finde de bedste brunchsteder i Budapest, med både hjælp fra Tripadviser og anbefalinger fra venner og diverse blogs. Vi har listet vores tre bedste bud på den bedste brunch i Budapest.

Eggs Benedict fås på Cirkusz

Den bedste Eggs Benedict i Budapest skal findes i det jødiske kvarter på Cirkusz, hvor indretningen er gennemført, stemningen er god og maden er i top. Der er altid mange menneske på Cirkusz, så det er måske en god idé at booke bord hjemmefra. Vi startede med en skål med müsli og frugt og sluttede brunchen af med den bedste Eggs Benedict i Budapest! Faktisk var den så god, at vi besøgte stedet to gange for deres Eggs Benedict med laks og hollandaise sauce.

Brunch budapest, cirkusz

La Maison serverer vafler og pandekager, der smager

La Maison har den hyggeligste, feminine indretning med søde borddekorationer. Det kan måske være lidt for sukkersødt, hvis du er ude at rejse med din kæreste eller andet mandfolk. Men, de har altså så god brunch og morgenmad, at det er et besøg værd. Ved vores besøg i Budapest fik vi grapejuice, jeg fik omelet og min kæreste en Eggs Benedict, der næsten overgår den fra Cirkusz. Men kun næsten. Slutteligt fik vi de bedste vafler og pandekager med nutella og syltetøj. La Maison og deres vafler skal prøves, hvis i alligevel er i Budapest. Cafeen ligger lige bag det store Four Season hotel, og man kan med fordel tage turen over til Budapestsiden efterfølgene via den flotte kædebro, som vi  gjorde.

Eftermiddagsbrunch på Stika

Stika på Dob Street tilbyder en helt åben morgenmad, perfekt til en hurtig kaffe før sightseeing eller en afslappet brunch senere på eftermiddagen. Stika serverer alt fra ungarske specialiteter til franske kager og brunchklassikere. Derudover har Stika er en egen vinbar, der også skal og må besøges efter mørkets frembrud. Et besøg værd hvis man som os elsker en god kop mørkristet kaffe og dertil en let og appetitlig brunch i flotte og rustikke omgivelser.

Stika, Brunch Budapest

Billede lånt fra Tripadvisor

1 kommentar til Bedste brunch i Budapest

Type on the field below and hit Enter/Return to search