fbpx
Historier fra vores rejser som familie

Kategori: Sverige

Endagstur til Malmø med veninderne

Jeg er netop hjemvendt fra en éndagstur til Malmø med mine to gode veninder. Vi tog bussen fra Århus kl. 09.00 om morgenen og stod på svensk jord kl. 15.00….

Jeg er netop hjemvendt fra en éndagstur til Malmø med mine to gode veninder. Vi tog bussen fra Århus kl. 09.00 om morgenen og stod på svensk jord kl. 15.00. Flixbussen som vi kørte med fra Århus, stopper også i København, hvor det kun tager en lille time fra København til Malmø Centralstation.

Malmø som stor pulserende storby taber til den endnu større og endnu mere pulserende storby København. Det er klart. Tilgengæld vinder Malmø stort på fantastiske spise- og caféoplevelser. Og dernæst priserne. Vi boede lækkert og billigt, og vi spiste som nordmænd i Danmark. Find mine tips til en endagstur til Malmø, hvor spise og drikke er i højsædet, nedenfor.

Her boede vi på vores endagstur til Malmø

Vi boede på Hotel Garden i Malmø. Et firestjernet hotel til billige penge. Vi betalte i alt 850 kr. for én overnatning inkl. morgenmad. Vi boede tre mand på et 2-personers værelse, hvilket var lige lovlig klemt. Da vi ankom, havde de glemt at redde op til en ekstra seng, hvilket var lidt et irritationsmoment. Specielt, da vi meget specifikt havde bedt om netop tre senge. Vi fik ikke en undskyldning, hvilket rammer en med en lidt flad fornemmelse. Det eneste der var positivt ved hotellet, var den gode beliggenhed. Hotellet ligger midt i centrum, og man kan gå til det meste: Gågaden, Stortoget med de mange butikker, indkøbscentre, cafeer og restauranter.

Morgenmaden på hotellet var ikke noget at råbe hurra for. Lokalet var propfyldt med alverdens mennesker, og der blev ikke fyldt op løbende. Æggene var kolde, og kaffen smagte af dårlig filterkaffe. Ikke anbefalelsesværdigt, til trods for at morgenmaden var med i prisen.

Når vi skal retur til Malmø igen, skal vi helt sikkert bo på et andet hotel. Her vil vi overveje Scandic Kramer, der ligger ved siden af. Eller hvis vi har ekstra penge på lommen, vil vi booke en lejlighed ved Västra Hamnen i Malmø, der hedder Ohboy Hotell.

Café Lilla Kafferosteriet bød på lækker morgenmad

Siden morgenmaden ikke var god på Hotel Garden, spiste vi på Lilla Kafferosteriet, der ligger lige på den anden side af vejen. Man skal besøge Lilla Kafferosteriet, hvis man, som jeg, elsker kaffe (og kanelsnurre). Her kan man gå til kaffesmagninger, købe specialkaffer eller blot nyde en morgenmadskomplet i det gamle hus fra 1600-tallet. Huset emmer af velindrettede kroge og hygge. Vi nød cappuccino med havre og en kanelsnurre i vindueskarmen søndag morgen, mens folk slentrerede forbi. Næste gang vil jeg gå efter deres berømte morgenmadskomplet. Og, når solen igen titter frem, så vil jeg drikke min kaffe i gårdhave, hvor barnevognen også kan stå.

 

Den vildeste restaurantoplevelse i Malmø

Endagsturen til Malmø bød også på gode restaurantoplevelser. Den vildeste af sin slags var på restaurant-bistroen Snapphane, der har samme ejere som michelinrestauranten VollmersSnapphane er en nordisk restaurant beliggende tæt på Stortorget i centrum af Malmø. Det er ganske nemt at finde, når man er på tur i Malmø. Kokkene benytter lokale råvarer fra skåneområdet, og retterne er enkle og består hver især af tre ingredienser. Der er kælet for valg af råvarer, og det kan smages. Hos Snapphane byder de kærligt inden for. Både med de åbne, flotte lokaler, med det åbne køkken og med åbne arme fra det venlige personale. Køkkenet står midt i rummet, hvilket i sig selv er en oplevelse som besøgende på restauranten. Det er en fornøjelse at følge med i kokkenes arbejde bag disken, omringet af vinflasker. Det er en virkelig lækker restaurantoplevelse til en fordelagtig pris. Tjenerne er flinke og gør det til at oplevelse at besøge restaurant/bistroen. Vi bestilte en 5 retters menu med dertil vin og kom af med 800 danske kr. per mand. Dette kan næsten ikke gøres billigere.

 

På ginbar i Malmø

Efter en veloverstået restaurantoplevelse i Malmø på det anerkendte Snapphane, tog vi videre i byen på en lækker ginbar. Malmøs bedste ginbar, vil jeg gerne vove at påstå. Ginbaren fandt vi ved et tilfælde, da vi var på vej til vores hotel efter busturen. Google Maps guidede os igennem en gyde, hvor Paddy restauranten har sin placering. En sidegade til Stortorget. Overfor Paddy restaurant finder du Vin&Ginbar, der har Malmøs største udvalg af gin. Der er gin til enhver smag, og de søde bartendere har helt styr på de forskellige smage og mixet imellem gin og den udvalgte gin, der passer til. Det er gin af høj kvalitet, hvorfor prisen også er derefter. Vi gav 150 svenske kr. for en gin, hvilket er i den lidt dyrere ende. Men, det er bestemt pengene værd.

 

Hvilke steder vil du anbefale, når venindeturen byder på endagstur til Malmø?

Ingen kommentarer til Endagstur til Malmø med veninderne

Type on the field below and hit Enter/Return to search