fbpx
Historier fra vores rejser som familie

Kategori: Nordamerika

Aktiviteter i Central Park med små børn

Central Park med små børn er et must, når man besøger storbyen New York. Central Park er 4 km lang og 800 m bred, hvilket gør parken ideel til en…

Central Park med små børn er et must, når man besøger storbyen New York. Central Park er 4 km lang og 800 m bred, hvilket gør parken ideel til en gåtur med barnevognen. Her er stille, altså i forhold til resten af Manhatten, så i kan nyde udsigten og parken, mens baby tager sig en lur. Der er umiddelbart ikke nogle offentlige toiletter til at skifte ble eller ammerum. Men, August blev både ammet bag et træ og skiftet.

Central Parks mange legepladser

I midten af Central Park finder i en skøn sø, hvor i kan døse hen og glemme alt om storbyens larm. Parken indeholder et hav af hotdog og is boder, så sulten også kan stilles. Såfremt baby eller barn er vågen, er der lokaliseret 21 legepladser i parken med hver dets unikke tema. Den største ruchebane finder i på Billy Johnson Playground, der er placeret nær Fifth Avenue at East 65th Street. Rutchebanen er meget populær, og der er er oftest lang kø. Hvis i ønsker et overblik over de mange legepladser, vil jeg anbefale at hente Central Park’s app ned, der giver jer et godt overblik over de mange legepladser.

Gå en tur i den naturskønne Central Park – En guidet tour  i Central Park

Det er også muligt at begive sig på en guidet tour i den skønne park. I kan evt booke det ved Official Central Park Tours, der udbyder forskellige gåture i parken. Man kan eks. booke en gåtur i parken, hvor en guide viser jer de forskellige fugle, der lever i parken. Eller en gåtur hvor omdrejningspunktet er at se alle de forskellige monumenter i parken. Det er en fantastiske måde at opleve Central Park med små børn, der under gåturen kan sidde i klapvognen. Begiv jer på eventyr, og tag gåturen langs de hyggelige stier. I kan kun komme på en skøn udflugt.

Jeg vil dog anbefale alle, med eller uden baby, at gå forbi Bethesda Terrace, der emmer af historie, mennesker og charme. Da vi besøgte Bethesda Terrace, var der livemusik i den hall hvor Chuck og Blair også blev gift. Faktisk et ganske særpræget kulturspot med rammer af guld og stolper fra gulv til loft. Virkelig en perle midt i den naturskønne park. Det er i særdeleshed også en unik oplevelse i Central Park med små børn, der kan spæne rundt i parken og brænde en hel masse energi af.

Central Park legepladser

Besøg Zoo’en i New York

I kan også tage et visit i Central Park Zoo og se på bjørne og sneleoparder. Et hit for de mindste! Sving forbi Belvedere Caslte. Der skulle være de flotteste udkigsbalkoner, hvis i kan komme derop med klapvognen vel og mærke. Vi nåede det desværre ikke, da vi besøgte parken, men det er skrevet på vores must-see liste i New York.

Savner du flere oplevelser med børnene i New York, så find inspiration i vores anbefalinger til oplevelser i New York med børn

Ingen kommentarer til Aktiviteter i Central Park med små børn

Oplev New York med børn – her er oplevelser for familier med baby eller større børn

New York er byernes by, og du skal opleve New York med børnene.  Der er selvfølgelig en masse seværdigheder du kan tage både små babyer og børnene med på. New…

New York er byernes by, og du skal opleve New York med børnene.  Der er selvfølgelig en masse seværdigheder du kan tage både små babyer og børnene med på. New York har et hav af legepladser med rutchebaner, gynger og sandkasser. Find blot den nærmeste park, om du bor i Brooklyn, lower-,  upper-, soho-, east, west side af Manhatten. Men, der er også andre ting, man kan beskæftige sig med i New York med baby/barn.

Her er, hvad vi vil anbefale:

  • Central Park
  • Williamsburg
  • Brooklin Brewery
  • National Museet
  • Grand Central Terminal

Oplev New York med børn – Start turen i Central Park

Man kan ikke besøge New York med børn, uden ikke også at tage en tur i Central Park. Parken byder på guidede gåture og 21 legepladser til de små. Læs mere om vores seneste tur i Central Park, da August kun var 4 mdr. gammel.

Central Park legepladser

Williamsburg

Williamsburg er ikke en seværdighed, men et område i Brooklyn. Brooklyn i sig selv er et besøg værd, hvor du virkelig får oplevet “The melting pot”. På en gåtur på blot 4 km med barnevognen, oplevede vi slumkvarter som kun de hårdeste gangstarfilm afbilleder, et jødisk kvarter med mænd med krøller og kalotter, de genkendelige brownstone huse, vi ser i alle amerikanske film, og ikke mindst det hippe og populære kvarter – Williamsburg. Vær ikke rad for at besøge de belastede kvarterer – folk er ganske flinke, og vores landlord hævedede, at selv Harlem er et ganske mildt og gæstfrit kvarter, hvor Clinton også bor. Tag dog dine forholdsregler – vi befærdede os eksempelvis ikke rundt i disse kvarterer efter mørkets frembrud.
Det er nemt at komme rundt med barnevognen i Williamsburg, og der er små cafeer med iskaffe på næsten hvert et gadehjøne. Williamsburg er den hippe del af Brooklyn, og det er derfor nemmere at befærde sig i denne del af byen, da gaderne er brede og velbefærdede med hippe restauranter og barer, der alle har plads til en baby. Williamsburg er beriget med den flotte udsigt til  vandsiden til Manhatten. Ligeledes skal du heller ikke gå glip af Williamsburgs brede udvalg af fleamarkets.

Brooklyn Brewery

Williamsburgs nok mest facinerende seværdighed, altså hvis du er interesseret i øl, eller rettere har smag for en god IPA, er Brooklyn Brewerys egen rundtur. Rundturen koster ikke alverden og inkluderer én øl. Vi havde A med i bæreselen, og det fungerede upåklageligt. A kunne interesseret se og lytte med. Os voksne kunne nyde en kold øl og den gode fortælling om starten på det nu verdensomspændte bryggeri med en kold IPA i hånden. Det var et kæmpe hit for os alle tre. Og, da A blev træt, vuggede vi ham blidt i bæreselen, til han faldt i søvn. Win-win! I indgangen  er der desuden plads til barnevognen, hvis man har medbragt denne. Find bryggeriets egne guidede tours her. Vi skiftede A på det store toilet i hjørnet, og jeg ammede ham i baren, hvor rundturen slutter. Så hvis ikke man er al for blufærdig, så kan det altså sagtens lade sig gøre at tage på guidet øltur med sin baby. Jeg drak endda én øl.

 Nationalmuseet

Man kan ikke besøge New York uden også at aflægge sit visit i det verdenskendte American Museum of National History. Vores tur til New York var da heller ingen undtagelse. Bare museets facade er en oplevelse i sig selv. Tager man den store indgang, skal man vide, at der er rulledør. Vi kunne dog sagtens komme igennem, hvis vi blot pakkede klapvognen sammen. Og, ellers kan vagterne henvise til nærmeste rullestol- og barnevognsvenlige indgang. Når først du er inde, handler det blot om at prioritere, hvor i skal starte. Museet er nemlig spækket med spændende konstruktioner af diverse dyr, fossiler, mennesker, planter og ikke mindst planeter. Det kan tage dage at komme igennem det hele. Vi startede helt øverst, hvor alle mamut- og dinosaurfossilerne er samlet. Virkelig fedt og spændende, da det er ægte knogler, man har fundet igennem tiderne. Museet er delt op i følgende temaer: Jord og rum, fossiler, dyr, miljø, mennesker og kultur, midlertidige undersøgelser. Find et katalog ved indgangen og planlæg jeres tur. Eller download det her. Skal du amme eller skifte, er der pusleplads på toilettet og plads til amningen på bænke rundt i museet eller i én af de nærmeste cafeer. Der er desuden elevator, så det er nemt at komme fra plan til plan med barnevognen, og ligeledes tillader de brede gange og stisystemer en nem og uforstyrret tur rundt i museet.

Grand central terminal

Jeg er en ægte Gossip Girl fan, og derfor skulle jeg selvfølgelig også besøge Grand Central terminal, hvor aller første afsnit tager form. Du husker nok, det hvor Serena vender hjem efter kostskolen. Du behøver nu ikke nødvendigvis at være GS-fan, for at syntes stationen er attraktiv. Faktisk er selve bygningen og konstruktionerne vældrig fascinerende og stråler udefra og indefra. Ligeledes er Meyers prisvindede hotdogs også ret tillokkende (og velsmagende!!). Dernæst burde gourmetshopping af sæsonvarer også være én af grundene til at svinge forbi stationen. Der er plads til barnevognen, og du kan sågar skifte en baby i et af de mange hjørner. Dog ikke anbefalesesværdig, da det kan medføre nedstirrende mennesker. Så måske du hellere skulle benytte ét af toiletterne. Men, der er god plads til baby, og med både madmarked og shopping, kan i sikkert få mange timer til at gå. Det er et must, når du skal opleve New York med børn.

Mangler du inspiration til flyveturen til New York, kan du læse med her.

Hvilke børnevenlige seværdigheder vil du anbefale?

Ingen kommentarer til Oplev New York med børn – her er oplevelser for familier med baby eller større børn

Flyveturen til New York med baby

Det skal ikke være nemt med en baby på storbyferie. Men, det behøver faktisk ikke være så besværligt, som man nok vil forestille sig. I september måned var vi i byernes…

Det skal ikke være nemt med en baby på storbyferie. Men, det behøver faktisk ikke være så besværligt, som man nok vil forestille sig. I september måned var vi i byernes by – New York. En uforglemmelig, og nok lærerig, tur for min kæreste og jeg. A var på daværende tidspunkt blot 4 måneder gammel og altså endnu ikke startet på skemad, hvilket gjorde beslutningen om en rejse til New York ganske nem. For erfaringen siger, at det altså bare er nemmere at rejse med en baby, der endnu ikke har heeeelt så faste rutiner og deriblandt behov for skemad.

Kan en baby klare en 7 timers flyvetur?

Flyveturen tager ca. 7 t. og det kan for mange føles som en lang tur med baby på skødet. Er du ude i god tid, kan du kontakte dit flyselskab om en babynest. Vi var altså ikke ude i god tid, og A sov fredeligt på mit skød. Det betød ikke særlig megen søvn til mig, men derimod fik jeg for første gang, siden A’s ankomst, set en rigtig voksenfilm på over 1,5 t. Ligesom da vi for første gang skulle flyve med A, da turen gik til Stockholm øvede vi flyvemaskinen. Jeg ammede, da vi lettede og landede, og A sov næsten hele turen. Men, han sov også kun, fordi vi havde planlagt turen således, at han skulle sove på turen derned og hjem, så det passede med hans lange søvntræk. Så ja, en baby kan altså godt klare flyveturen, hvis blot du planlægger, at baby skal sove på turen, og når i er ankommet til destinationen.

Ved ankomsten i lufthavnen er der desværre en masse papirer, der skal udfuldes og dermed en lang kø, der skal overståes med en træt baby. Vi landede kl. 03 om natten – USA-tid. Heldigvis havde A sovet på turen, så han kunne lige klare kø og taxaturen til Brooklyn, hvor vi boede. Vær opmærksom på, at der igen er kø, når i skal ud og prege en taxa – selv kl. 03 om natten. Derfor er det endnu engang vigtigt for baby at få noget søvn på selve flyveturen.

 Uundværlig baby-gadget på flyveturen til New York

Én ting vi ikke kunne have undværet på vores flyvetur til New York med baby A var vores Ergobaby bæresele. Vi brugte den, da A vågnede efter blot 45 min. lur på flyvet, hvor min kæreste gik ud på toilettet med ham og vuggede ham blidt i selen, indtil han igen sov. Vi brugte den, da vi ventede i den lange kø kl. 03 om natten på at få visum og ligeledes, da vi igen ventede i taxakøen.

Ligeledes kan vi anbefale jer, at have en klapvogn med, der kan rumme en lift, da de er meget lettere at transportere med end en almindelig barnevogn. Vi er indehavere af en Babyjogger city elite, hvor ryggen kan lægges helt ned og med plads til en lift. I New York er der megen taxakørsel, medmindre du kommer rundt med metroen. Derfor havde vi også vores autostol med, som var ganske brugbar på hele turen. Både klapvogn og autostol kan du få med ganske gratis hos de fleste flyveselskaber. Men, husk at undersøg det inden.

Vigtigste gadget:

  • Ergobaby eller en anden bæresele eller vikle
  • Klapvogn
  • Lift
  • Autostolen
1 kommentar til Flyveturen til New York med baby

Type on the field below and hit Enter/Return to search