fbpx
Historier fra vores rejser som familie

Kategori: Badeferie

Tre restauranter i Varazze, Italien

Tre Restauranter i Varazze, Italien i skal besøge, når i holder sommerferie i Varazze. Vi besøgte flere restauranter i Varazze på vores familieferie, men disse tre er dem vi bedst…

Tre Restauranter i Varazze, Italien i skal besøge, når i holder sommerferie i Varazze. Vi besøgte flere restauranter i Varazze på vores familieferie, men disse tre er dem vi bedst kan anbefale. (ikke nødvendigvis i den rækkefølge). Ingen af disse restauranter i Varazze minder om hinanden, men de byder hver især på noget helt unikt:

  1. Spot
  2. Cala Loca
  3. Lo scoglio

Autentisk Italiensk mad på Spot

Når man rejser med små børn i Italien, vil man hurtigt bemærke, at spisetiderne ikke helt er i samme tidsrum som de danske spisetider. Flere restauranter åbner først kl 20.00, så det var ret tilfældigt, at vi opdagede at Spot havde åbent. Og, sikke da et held. Lad dig ikke narre af det knap-så autentiske navn, for på Spot finder i autentisk, lækkert italiensk mad, som kun italienere kan lave det. Derudover er indretningen af den lille restaurant også særlig bemærkelsesværdigt. Der er retroting hist og pist på restauranten i Varazze, og der er virkelig forsøgt at lave en hyggelig stemning. Og det lykkedes også. Jeg bestilte en Seafood pasta, der var himmelst. Den var fyldt med små blæksprutte arme, så man skal ikke være sart. Servicen er helt i top, og vi fik fornemmelsen af, at de gik meget op i deres håndværk. De gjorde meget ud af, at vi følte os bekvemte på den lille restaurant til trods for, at vi havde en 2 årig hyperaktiv/overtræt dreng med. Det skal dog nævnes. at vi var de eneste gæster pga. tidspunktet, så det er ikke til at sige, om servicen er ligeså på de mere pressede tidspunkter.

Restauranter i Varazze, Spot

Et dyp i havet og en bid mad hos Cala Loca

Cala Loca var den første restaurant vores værter nævnte, da vi spurgte efter gode restauranter i Varazze. Hvad vi ikke vidste var, at Tripadvisor også har et godt øje til restauranten, der ligger helt ned til vandet. Vi boede ikke langt derfra, hvorfor vi på vores sidste aften gik en tur forbi. Restauranten åbnede først kl. 19.30, så vi nød et glas vin ved vandkanten og appetizers, der var som sendt fra Gud. Restauranten er i den dyre ende. Den ende hvor serviringerne også er forholdsvis små, men meget velanrettet. Har man et tålmodigt barn (for en aften), og har man lyst til lidt selvforkælelse, så er Cala Loca virkelig et besøg værd. Jeg lader billederne tale:

Restauranter i Varazze, Cala Loca

Mad til hele familien på Lo scoglio

Den mest familievenlige restaurant i Varazze, som vi besøgte, var uden tvivl  Lo Scoglio. Vi havde booket bord på forhånd, men det var umiddelbart ikke nødvendigt. Rundt om os sad store italienske selskaber, der enten holdte fødselsdag eller familiefest. Det var tydeligt et mødested for italienerne. Stedet havde vi fået anbefalet af en lokal italiensk bekendt, der lovede gode pizzaer. Aldrig har jeg fået så meget pizza for sølle 7 euro. Jeg er stadig målløs over de vanvittige serveringer af god, sprød, italiensk pizza. Derudover får du en 1/4 kande af husets hvidvin for 2,5 euro. Tag mig tilbage!

Pizzarestaurant i Varazze

 

1 kommentar til Tre restauranter i Varazze, Italien

Italienernes foretrukne feriested – Varazze

Der er noget autentisk og troværdigt ved at rejse til italienernes foretrukne feriested. Jeg må hellere rette til “feriesteder”, for der er da flere af dem. I toppen finder vi skønne…

Der er noget autentisk og troværdigt ved at rejse til italienernes foretrukne feriested. Jeg må hellere rette til “feriesteder”, for der er da flere af dem. I toppen finder vi skønne Scillien & Sardinien. Inden vi blev en familie, var vi på et dykkerophold på Sardinien og boede på Capo Galera Diving Center. Det kan vi stadig anbefale, hvis ikke man har børn vel at mærke. At bo på et dykkerparadis, hvor du kun står op for at dykke, er måske ikke egnet for børnefamilierne.

Derfor vil jeg dedikere dette indlæg til et andet af italienernes foretrukne feriested – nemlig skønne, lune og flotte Varazze. Varrazze ligger 30 km fra Genova, og vi kørte derned på knap 34 timer inkl pauser og en overnatning i Tyskland. Det er selvfølgelig også muligt at flyve.
Min svigerinde bor i Italiten med mand og børn, og hver sommer tager hun med familien til ferieparadiset Varazze. Det er der også tusinder af andre italienere, der gør. Varazze er velbesøgt, men er heldigvis ikke proppet med turister, hvorfor priserne i Varazze også er ganske overkommelige.

Et udpluk af vores ferie i Varazze:

Her skal du bo i Varazze

Vi fandt en lejlighed på Airbnb ned til kysten og på en skråning, der minder om Himmelbjerget i DK. Derfor ikke den mest familievenlige lokation og derfor heller ikke én, vi vil anbefale andre børne familier at booke, hvis i vælger at tilbringe ferien i italienernes foretruktne feriested – Varazze. Bo så tæt på centrum som muligt. Strandene er meget bedre og uden alt for mange sten. Vores værtsfamilie havde privatstrand, men den havde så mange sten – store og små – at jeg ikke engang ville bade der.

Her skal du spise i Varazze

Vi har udvalgt tre restaranter, vi vil anbefale dig på din ferie i Varazze. Der er både den børnevenlige restaurant og den lidt dyre af slagsen, til når i rigtig skal forkæle jer selv. Find vores bud på de tre bedste her.

Her skal du spise dine is i Varazze

Du får den mest vanvittige gelatto på Gelateria la Piazzetta, der ligger lige midt på shoppinggaden af Varazze.  Vi besøgte den lille isbutk næsten hver dag, og selv da vores italienske bekendte skulle vise os rundt i byen endte vi i den lille isbutik (på deres opfordring). Det vidner om, at det er stedet, hvor isene skal spises i Varazze. Det er i den dyre ende iforhold til andre ishuse i Varazze. Altså hvis 2,5 euro for to kugler er dyrt.

 

 

2 kommentarer til Italienernes foretrukne feriested – Varazze

Seværdigheder på Bonaire I ikke må gå glip af!

Vi har for nylig været 10 dage på den caribiske ø, Bonaire. Bonaire betyder “God luft” og er en hollandsk-ejet ø, der er kendt for sit fantastiske klima, unikke dykker-spots…

Vi har for nylig været 10 dage på den caribiske ø, Bonaire. Bonaire betyder “God luft” og er en hollandsk-ejet ø, der er kendt for sit fantastiske klima, unikke dykker-spots og generelt paradislignende omgivelser. Bonaire ligger ud for Venezuelas kyst og har cirka 11.000 indbyggere.

Bonaire har mange skønne seværdigheder, der er værd at tjekke ud. Jeg har listet de fire af de bedste seværdigheder på Bonaire fra vores visit i marts 2019, hvor termometeret siger omkring 30 grader og høj sol. På alle fire seværdigheder på Bonaire har vi haft vores energiske 2-årige med. 

Salt Pier

Salt pier er en af de seværdigheder på Bonaire, du ikke må undgå. Du kan se lyserøder flamingoer, lyserødt vand, og så kan du dykke. Vi både snorklede og dykkede der, og så søde havskildpadder, der ikke var bange for at komme meget tæt. Det er et helt fantastisk sted med hvide sandstrande og azurblåt vand.

Nationalparken, Bonaire

Nationalparken er et must! Det kræver en bil, der kan holde til lidt grupperet veje. Dernæst er det ikke muligt at tilgå Nationalparken på Bonaire uden bil. Turen igennem tager enten 2,5 t eller 1,5 t, alt afhængig om man vælger den korte eller den lange rute. Vi valgte den lange rute, da udsigten og de forskellige stop på ruten havde den bedste udsigt. Specielt vores første mulige stop var fuldstændig vanvittigt. Med klipper fra top til tå og en udsigt over det brusende hav er som i en drøm. Vores næste stop kan man heller ikke undgå. Man kører igennem en oase af paradis, og i kan genkende det på billederne, hvis i kommer dertil. Azurblåt vand, de gule bygninger og parasoller af palmer – det er nemt at genkende.

 Klein Bonaire

Vil opleve total stilhed og ro – så er Klein Bonaire én af de seværdigheder på Bonaire, der kan tilbyde det. Tag en bådtaxa eller gør som os og lej en båd med privat kaptajn. Vores kaptajn fungerede også som vores dykkermaister, hvilket var helt perfekt. Der er forskellige dykkerspots omkring Klein Bonaire, men det er også muligt at snorkle, bade og solbade. Øen har ingen beboelse, og derfor mærker man roen allerede fra man går i land. Eller rettere, man skal faktisk svømme i land – så det er ikke muligt at medbringe klapvognen, hvis i rejser med børn til Bonaire.

Æselparken, Bonaire

C0022

Æselfarmen på Bonaire har 700 æsler, der gerne hilser meget tæt på, og specielt hvis du har en gulerød. Det er en seværdighed på Bonaire, man skal besøge! For har man sagt Bonaire, så har man også sagt æsel – som man siger.

Ingen kommentarer til Seværdigheder på Bonaire I ikke må gå glip af!

Type on the field below and hit Enter/Return to search