Central Park med små børn er et must, når man besøger storbyen New York. Central Park er 4 km lang og 800 m bred, hvilket gør parken ideel til en gåtur med barnevognen. Her er stille, altså i forhold til resten af Manhatten, så i kan nyde udsigten og parken, mens baby tager sig en lur. Der er umiddelbart ikke nogle offentlige toiletter til at skifte ble eller ammerum. Men, August blev både ammet bag et træ og skiftet.

Central Parks mange legepladser

I midten af Central Park finder i en skøn sø, hvor i kan døse hen og glemme alt om storbyens larm. Parken indeholder et hav af hotdog og is boder, så sulten også kan stilles. Såfremt baby eller barn er vågen, er der lokaliseret 21 legepladser i parken med hver dets unikke tema. Den største ruchebane finder i på Billy Johnson Playground, der er placeret nær Fifth Avenue at East 65th Street. Rutchebanen er meget populær, og der er er oftest lang kø. Hvis i ønsker et overblik over de mange legepladser, vil jeg anbefale at hente Central Park’s app ned, der giver jer et godt overblik over de mange legepladser.

Gå en tur i den naturskønne Central Park – En guidet tour  i Central Park

Det er også muligt at begive sig på en guidet tour i den skønne park. I kan evt booke det ved Official Central Park Tours, der udbyder forskellige gåture i parken. Man kan eks. booke en gåtur i parken, hvor en guide viser jer de forskellige fugle, der lever i parken. Eller en gåtur hvor omdrejningspunktet er at se alle de forskellige monumenter i parken. Det er en fantastiske måde at opleve Central Park med små børn, der under gåturen kan sidde i klapvognen. Begiv jer på eventyr, og tag gåturen langs de hyggelige stier. I kan kun komme på en skøn udflugt.

Jeg vil dog anbefale alle, med eller uden baby, at gå forbi Bethesda Terrace, der emmer af historie, mennesker og charme. Da vi besøgte Bethesda Terrace, var der livemusik i den hall hvor Chuck og Blair også blev gift. Faktisk et ganske særpræget kulturspot med rammer af guld og stolper fra gulv til loft. Virkelig en perle midt i den naturskønne park. Det er i særdeleshed også en unik oplevelse i Central Park med små børn, der kan spæne rundt i parken og brænde en hel masse energi af.

Central Park legepladser

Besøg Zoo’en i New York

I kan også tage et visit i Central Park Zoo og se på bjørne og sneleoparder. Et hit for de mindste! Sving forbi Belvedere Caslte. Der skulle være de flotteste udkigsbalkoner, hvis i kan komme derop med klapvognen vel og mærke. Vi nåede det desværre ikke, da vi besøgte parken, men det er skrevet på vores must-see liste i New York.

Savner du flere oplevelser med børnene i New York, så find inspiration i vores anbefalinger til oplevelser i New York med børn