Det skal ikke være nemt med en baby på storbyferie. Men, det behøver faktisk ikke være så besværligt, som man nok vil forestille sig. I september måned var vi i byernes by – New York. En uforglemmelig, og nok lærerig, tur for min kæreste og jeg. A var på daværende tidspunkt blot 4 måneder gammel og altså endnu ikke startet på skemad, hvilket gjorde beslutningen om en rejse til New York ganske nem. For erfaringen siger, at det altså bare er nemmere at rejse med en baby, der endnu ikke har heeeelt så faste rutiner og deriblandt behov for skemad.

Kan en baby klare en 7 timers flyvetur?

Flyveturen tager ca. 7 t. og det kan for mange føles som en lang tur med baby på skødet. Er du ude i god tid, kan du kontakte dit flyselskab om en babynest. Vi var altså ikke ude i god tid, og A sov fredeligt på mit skød. Det betød ikke særlig megen søvn til mig, men derimod fik jeg for første gang, siden A’s ankomst, set en rigtig voksenfilm på over 1,5 t. Ligesom da vi for første gang skulle flyve med A, da turen gik til Stockholm øvede vi flyvemaskinen. Jeg ammede, da vi lettede og landede, og A sov næsten hele turen. Men, han sov også kun, fordi vi havde planlagt turen således, at han skulle sove på turen derned og hjem, så det passede med hans lange søvntræk. Så ja, en baby kan altså godt klare flyveturen, hvis blot du planlægger, at baby skal sove på turen, og når i er ankommet til destinationen.

Ved ankomsten i lufthavnen er der desværre en masse papirer, der skal udfuldes og dermed en lang kø, der skal overståes med en træt baby. Vi landede kl. 03 om natten – USA-tid. Heldigvis havde A sovet på turen, så han kunne lige klare kø og taxaturen til Brooklyn, hvor vi boede. Vær opmærksom på, at der igen er kø, når i skal ud og prege en taxa – selv kl. 03 om natten. Derfor er det endnu engang vigtigt for baby at få noget søvn på selve flyveturen.

 Uundværlig baby-gadget på flyveturen til New York

Én ting vi ikke kunne have undværet på vores flyvetur til New York med baby A var vores Ergobaby bæresele. Vi brugte den, da A vågnede efter blot 45 min. lur på flyvet, hvor min kæreste gik ud på toilettet med ham og vuggede ham blidt i selen, indtil han igen sov. Vi brugte den, da vi ventede i den lange kø kl. 03 om natten på at få visum og ligeledes, da vi igen ventede i taxakøen.

Ligeledes kan vi anbefale jer, at have en klapvogn med, der kan rumme en lift, da de er meget lettere at transportere med end en almindelig barnevogn. Vi er indehavere af en Babyjogger city elite, hvor ryggen kan lægges helt ned og med plads til en lift. I New York er der megen taxakørsel, medmindre du kommer rundt med metroen. Derfor havde vi også vores autostol med, som var ganske brugbar på hele turen. Både klapvogn og autostol kan du få med ganske gratis hos de fleste flyveselskaber. Men, husk at undersøg det inden.

Vigtigste gadget:

  • Ergobaby eller en anden bæresele eller vikle
  • Klapvogn
  • Lift
  • Autostolen