fbpx
Historier fra vores rejser som familie

Seværdigheder på Bonaire I ikke må gå glip af!

Vi har for nylig været 10 dage på den caribiske ø, Bonaire. Bonaire betyder “God luft” og er en hollandsk-ejet ø, der er kendt for sit fantastiske klima, unikke dykker-spots…

Vi har for nylig været 10 dage på den caribiske ø, Bonaire. Bonaire betyder “God luft” og er en hollandsk-ejet ø, der er kendt for sit fantastiske klima, unikke dykker-spots og generelt paradislignende omgivelser. Bonaire ligger ud for Venezuelas kyst og har cirka 11.000 indbyggere.

Bonaire har mange skønne seværdigheder, der er værd at tjekke ud. Jeg har listet de fire af de bedste seværdigheder på Bonaire fra vores visit i marts 2019, hvor termometeret siger omkring 30 grader og høj sol. På alle fire seværdigheder på Bonaire har vi haft vores energiske 2-årige med. 

Salt Pier

Salt pier er en af de seværdigheder på Bonaire, du ikke må undgå. Du kan se lyserøder flamingoer, lyserødt vand, og så kan du dykke. Vi både snorklede og dykkede der, og så søde havskildpadder, der ikke var bange for at komme meget tæt. Det er et helt fantastisk sted med hvide sandstrande og azurblåt vand.

Nationalparken, Bonaire

Nationalparken er et must! Det kræver en bil, der kan holde til lidt grupperet veje. Dernæst er det ikke muligt at tilgå Nationalparken på Bonaire uden bil. Turen igennem tager enten 2,5 t eller 1,5 t, alt afhængig om man vælger den korte eller den lange rute. Vi valgte den lange rute, da udsigten og de forskellige stop på ruten havde den bedste udsigt. Specielt vores første mulige stop var fuldstændig vanvittigt. Med klipper fra top til tå og en udsigt over det brusende hav er som i en drøm. Vores næste stop kan man heller ikke undgå. Man kører igennem en oase af paradis, og i kan genkende det på billederne, hvis i kommer dertil. Azurblåt vand, de gule bygninger og parasoller af palmer – det er nemt at genkende.

 Klein Bonaire

Vil opleve total stilhed og ro – så er Klein Bonaire én af de seværdigheder på Bonaire, der kan tilbyde det. Tag en bådtaxa eller gør som os og lej en båd med privat kaptajn. Vores kaptajn fungerede også som vores dykkermaister, hvilket var helt perfekt. Der er forskellige dykkerspots omkring Klein Bonaire, men det er også muligt at snorkle, bade og solbade. Øen har ingen beboelse, og derfor mærker man roen allerede fra man går i land. Eller rettere, man skal faktisk svømme i land – så det er ikke muligt at medbringe klapvognen, hvis i rejser med børn til Bonaire.

Æselparken, Bonaire

C0022

Æselfarmen på Bonaire har 700 æsler, der gerne hilser meget tæt på, og specielt hvis du har en gulerød. Det er en seværdighed på Bonaire, man skal besøge! For har man sagt Bonaire, så har man også sagt æsel – som man siger.

Ingen kommentarer til Seværdigheder på Bonaire I ikke må gå glip af!

Besøg de smalle, hyggelige gader i Bergen med børn

Bergen er naturskønt og en moderne by i udvikling. Derfor er Bergen helt ideel for børnefamilier og barnlige sjæle. Der er massere at give sig til i Bergen med børn. Vi…

Bergen er naturskønt og en moderne by i udvikling. Derfor er Bergen helt ideel for børnefamilier og barnlige sjæle. Der er massere at give sig til i Bergen med børn.

Vi har samlet 3 børnevenlige seværdigheder i Bergen:

  1. Fløyen: Alle der har besøgt Bergen har også besøgt de omsluttende bjerge, der pryder Bergen. Tag Fløyen – den norske kabelbarne – fra midtbyen og oplev en natur man sjældent oplever i Danmark. På toppen finder i en stor legeplads, der tilgodeser de helt små og de større børn i Bergen. Nyd udsigten med en kop kaffe fra cafeen – den er fuldstændig fantastisk. Gå i længere ind i skoven kan i besøge den lokale sø og samt de mange aktivitetsbaner.
  2. Bergen med børn
  3. Badelandet Vannkanten ligger et lille stykke fra centrum, ca. 25 min med bussen. Det er dog turen værd. Både fordi udsigten fra bussen er helt fænomenal, men badelandet er faktisk også ganske sjov for børnene. Der er rutchebaner for enhver smag. Jeg vil vove at påstå, at i kan bruge mange timer på at bruge de 5 forskellige rutchebaner, den ene går udenfor i et opvarmet bassin. For de mindste er der opvarmet børnebassin. Har man mere energi efter et par timer i badelandet, så kan i enten tage på shoppetur i det store shoppingcenter lige overfor, eller tur fordi Iskanten, hvor i kan stå på skøjter og spille Curling.
  4. Bergens akvarie  kan i se på pingviner, søløver, aber og krokodiller. Det er et lille hyggeligt akvarium, i de kan sikkert findes større i Danmark. Men, der er noget ganske unikt over Bergens akvarium. Om det er fordi de har gjort så meget ud af fortællingen bag akvariummet, eller om det er deres store fokus på miljø, kan jeg ikke bestemme mig for. Tanken, om at alt indtægt fra billetterne går direkte til dyrene og vedligeholdelse, synes jeg er rigtig god. Da vi besøgte Bergen ville vi meget gerne støtte det projekt, så dyrene har det godt der.

    dav

Bergen med børn er skønt og kan uden tvivl anbefales! Kan du heller ikke få nok af Norge? Så læs vores anbefalinger til Oslo her.

1 kommentar til Besøg de smalle, hyggelige gader i Bergen med børn

Turen går til Oslo

Storbyferie i det skønne Oslo kan anbefales. Oslo er skønt både om sommeren og om vinteren. Selvom mange nok vil tage turen til det norske for puddersneen og de mange…

Storbyferie i det skønne Oslo kan anbefales. Oslo er skønt både om sommeren og om vinteren. Selvom mange nok vil tage turen til det norske for puddersneen og de mange tusinde fjorde i Norge, så har Norge også Oslo – skønne Oslo. For 6 år siden boede jeg i Oslo, og i august-måned tog jeg min kæreste og søn på 1,5 år med til Oslo for at vise alle de steder jeg dengang færdes. At turen også kunne agere som forretningsrejse for min kæreste, der har startet virksomhed i Norge, var win-win. Når turen går til Oslo, må restauranter og shopping ikke overtage idyllen og ture til fjelden, som Oslo også byder på. Oslo er meget mere end en ordinær storby.

Norsk arkitektur i storbyens gader

Nogle ved, at Norge var under dansk styre for bare 200 år siden, og at nordmænd siden 17. maj 1814 har fejret nationaldagen med prægtige dragter og bobler. Faktisk bærer Oslos bybillede også præg af et tidligere dansk styre, da gamle arkitektoniske bygninger ikke fylder i bybilledet som i de københavnske gader. Det kommer heller ikke bag på mig, da kongen dengang vægtede højere at udsmykke sin egen by end den norske storby, Oslo. Se blot kongeslottet, der, efter min mening, ikke er ligeså prætentiøst som vores eget Amalienborg. Jo jo – det er flot. Men, bedøm selv.

Selvom Norge fik egen Grundlov blev landet ikke selvstændigt før 1905, og efter opdagelserne af oliereserver på havbunden ud for Norge har Oslo og dets bygninger endelig fået lov at pryde. Det var faktisk slet ikke meningen, at dette blogindlæg skulle handle om Norges historie, men den fascinerer mig alligevel, når jeg igennem byen går og må erkende, at de gamle bindingsværkhuse og spidse tårne ikke er at finde på norsk grund. Derimod bærer Oslo præg af moderne og nytænkende arkitektur i et spænd af renoverede bygninger fra 80’erne, hvilket også kan sit kram, hvis du spørger mig. En storbyferie i Oslo er faktisk meget anderledes, end mange vil forvente, for Oslo rummer alt du behøver, men indeholder også små gemte skatte, der er værd at udforske.

Vandreture og øhop i Oslo fjord

Den friske luft væk fra storbyens larm kan findes en 10 minutters sejltur væk. Tag en tur ned på Arkerbrygge. Hvis du kommer fra Akershus og du kan se en gul bygning med “Kaffebrenderiet” på facaden, skal du ikke dreje ned mod restauranter og shoppinggaden. Faktisk skal du kigge til venstre for dig, for du vil opdage et væld af Ruter-færger. Skilte markere ø’er som du har mulighed for at besøge. Hver enkelt færge har en rute, der besøger forskellige ø’er i Oslos fjord. Pak madpakken og tag færgen, der stopper ved Hovedøya. Her kan du gå en tur i den grønne skov, besøge øens får, og skinner solen, kan du bade i havet. Det er virkelig skønt og en fantastisk ø! Der er ikke mange beboede huse, og der er heller ikke meget at shoppe eller købe. Derfor skal du medbringe vand og mad nok til at halv dagstur. Vi tog færgen til Hovedøya og udforskede øens kanoner, besøgte fårene og kig en tur rundt om øen. Færgen har faste opsamlingstidspunkter, og dem kan de se på sejleplanen – præcis ligesom en busplan. Det er virkelig smart.

En kanonkonge på Hovedøya

Får på Hovedøya

Tag t-banen med udsigt 469 meter over Oslo

Besøg Frognersætra når du alligevel er i Oslo på storbyferie. Du kan heldigvis komme vidt omkring med Oslos svar på metroen, T-banen. Tag T-bane nr 1 mod Holmenkollen og Frognerseteren, stå af ved det sidste stop og forbered dig på ren idyl. Det skal lige tilføjes, at hvis ikke du bliver betaget af selve turen derop, så er der noget fundamentalt galt. T-bane nr 1 kaldes ikke for Sky blue for sjov. Udsigten er fuldstændig fantastisk 469 meter over havets overflade. Turen tager ca 25 min, men du vil ikke kede dig. Først vil du betages af nordmændenes flotte og dyre huse og herefter vil du spekulere over, om de mon kan købes for penge. Det kan det ikke – i hvert fald ikke dine penge. T-banen går stødt stigende op ad, og Oslo centrum synes mindre og mindre, og du vil fascineres af i horisontens grønne skove, Holmenkollen, der stikker op mod skyerne og nordmænd, der stiger på T-banen med vandrestøvler på.

Du står af på højre side af skoven, og følger du stien ned til den store norske fjeldhytte, Frognerseteren restaurant så slå lige forbi cafeens udvalg af kage og betal overpris for flødeskum og æblemos, inden du begir dig ud i en vandretur i det grønne område. Det er en del af oplevelsen. Om vinteren kan du leje kælke fra boden ved siden af den store Café og kælke 2 km ned af bjeret. Du kælker faktisk to metrostop, hvilket betyder, at du tager metroen op igen, når kælken skal afleveres. Det er et hit for børn og barnlige sjæle.

Frognerseteren oslo

Med udsigt over Oslos fjord, Frognerseteren

Billede fra kælketur i 2013

2013

Besøg Holmenkollen både sommer og vinter

Når nu du alligevel er med T-banen turen tilbage til Oslo, så lav et pitstop ved Holmenkollen. Bliv fascineret af Oslos største turistattraktion og en af de mest kendte idrætsareaner. om vintere byder Holmenkollen på forskellige skievents, men både sommer og vinter kan du besøge skimuseet eller nyde udsigten fra hopptårnet.

Besøg Grüneløkka

Okay, du er tilbage i Oslo. Turen var lang, og der gik en halv til en hel dag med at traske rundt i de grønne områder af Oslo, ja 469 meter over havets overfalde vel at mærke. Du er nu klar til byens sus, men alligevel ikke for meget af det gode. Du er klar til at besøge ét af et af Oslos fedeste kvartere. Skulle jeg flytte tilbage, hvilket jeg ofte drømmer om, så skulle jeg bo på Grüneløkka – klart. Det er tæt på centrum, der er mange gode shopping muligheder, og der er vintagebutikker, du kun drømmer om fandtes i København eller Århus, og der er grønne parker – store grønne parker i Grüneløkka. Og så er der Blå. Blå er definationen af mit 7 måneders studieophold i Oslo. Blå oser af undergrund, men på den der måde, hvor vi alle kan være med. For let’s face it. Jeg er bestemt ikke undergrund, men jeg kan facineres af det. Bestemt. Blå er omdagen en velfungerende café med udsigt over åen. I weekenderne forvandler blå sig til et koncertsted, hvor der hver søndag spilles Jazz. Søndage på blå er fuldstændig undervurderede, og gør dig selv den tjeneste, hvis muligt, at besøge Blå på en søndag aften. Ellers kan jeg anbefale, at svinge forbi på en ganske almindelig hverdag, ligesom vi gjorde på vores tur til Oslo i sommers.

I næste uge går turen til Istanbul endnu engang. Men, denne gang er det uden børn.

1 kommentar til Turen går til Oslo

At rejse alene med baby

Rejsen alene med baby Med lidt planlægning er det ganske nemt og hyggeligt at rejse alene med baby. Jeg gjorde det i januar måned, da jeg var meget opsat på at besøge…

Rejsen alene med baby

Med lidt planlægning er det ganske nemt og hyggeligt at rejse alene med baby. Jeg gjorde det i januar måned, da jeg var meget opsat på at besøge min veninde, der på daværende tidspunkt arbejdede i Istanbul. Det var ikke en mulighed at få far til at passe A på 8 måneder, da jeg fortsat ammede om natten, og far ligeledes selv havde planlagt en skiferie. Derfor tog jeg alene på ferie med baby A. Det er jo ikke første gang, at jeg rejser med A, hvorfor jeg var, efter egen mening, ganske ferm til at balancere stor kuffert, håndbagage, bæresele og klapvogn.

Huskelisten til flyveturen;

  1. Flyv omkring babys lur – Eftermiddag er for os et genialt tidspunkt
  2. Husk mad og drikke. Klemmeposer og rosinpakkerne er din bedste ven
  3. Nyt legetøj – perler og piberensere er et hit
  4. Pak let: Pusletasken, stofbleer, mad, vand eller flasker er det vigtigste – alt du skal have med i flyvern, skal kunne være i én rygsæk. Du kan ikke slæbe mere end det.
  5. En lille rejsetaske (foruden rygsækken) til pas og billetter
  6. Husk bæreselen eller vinklen – Wow den er genial. Vi har denne: Ergo baby 360 Bæresele
  7. Det gode humør:

 

Flyveturen alene med baby

Jeg anbefaler altid at planlægge afgang og hjemturen med babys lure. Omend, denne gang var det alfa omega at A sov på flyveren, hvilket han selvfølgelig ikke gjorde. Nå, men den dag fik han altså det der svarer til en times søvn, og aftenen hos min veninde var ganske forfærdelig. For at være ganske ærlig, så ringende jeg prompte til min kæreste og befordrede ham i at finde en hurtig flybillet hjem. Men, det skulle heldigvis ikke være skæbnen. For de efterfølgende dage forløb sig helt perfekt – alt taget i betragtning. Så forbered dig på det værste og forvent det bedste på rejsen alene med baby. Ture på toilettet kan man ligeså godt skyde en lang pil efter, så husk at tis hjemmefra! 😉

Efter flyveturen og til destiantionen

A sov mindre end, hvad han plejer herhjemme, men alt i alt havde jeg er virkelig glad baby på hele turen. Det sværeste ved at rejse alene er simpelthen transporttiden. ikke bare på flyet, men også til og fra flyveren. Man skal regne med taxa eller bus til og fra lufthavnen. Derudover skal man komme i god tid, når man har bagage at tjekke ind, og alt imens skal man bære på en baby og sørge for mad og drikke til førnævnte. Jeg havde ekstra mad og drikke i tasken, sørget for legetøj til transporttiden og så væbnede jeg mig ellers med tålmodighed hele turen, for der er altså ingen, der kan aflaste. Ingen. Flypersonalet var ganske flinke til at underholde, imens jeg spiste på flyet – heldigivs. Og i security var alle meget venlige til at hjælpe med at pakke alt op på båndet, og i Istanbul Lufthavn var der ikke én fra personalet, der ikke fik lov til at holde baby A. De ville bare hjælpe, men jeg vidste godt, at det var ganske hyggeligt for dem også. Desværre måtte jeg ikke tage et billede, men mindet er mentalt gemt. Foruden det er man ellers ganske alene.

Feriedestinationen alene med baby

Hårdt arbejde betaler sig, og jeg vil aldrig glemme min og A’s første ferie alene. Det er ikke sidste gang, jeg skal have alene- og kvalitetstid med ham. Det er noget ganske særligt. Ferien er naturligvis styret af baby, men det er den jo uanset hvem, man er afsted med. Det er som nævnt ikke noget nyt at rejse med baby A, hvorfor jeg ganske nemt kunne finde vores “vante” rutiner på vores rejser. Inden første formiddagslur er det vigtigt at finde en attraktion, et spisested eller lign, hvor det er tiltænkt at tilbringe et par timer, for baby skal altså sove lur, når man rammer den destination. De første timer af formiddagen, hvor baby A sov, tilbragte vi med en gåtur, en tur på café eller en turistattraktion, og det fungerede upåklageligt. Han var sværere at få til at sove end herhjemme, da alle omgivelser også er nye for ham, men det er ikke noget uvant for baby A, når vi er ude. Sådan er baby A, heldigvis. En baby med mod på livet og sine omgivelser. Faktisk forløb vores eftermiddage sig på samme vis som vores formiddage. Eat, sleep, repeat.  Så faktum er, at det at rejse alene, kræver ligeså meget planlægning som ellers, og måske endda mere planlægning, men det kan heldigvis lade sig gøre med den rette mængde tålmodighed!

“Når jeg overvejer noget, såsom at rejse alene med baby, hvor man ellers kan tænke, at det kan blive noget af en opgave. Så tænker jeg altid for mig selv, at “det er jo kun xx antal dage/timer af mit liv, der bliver hårde…” Spring ud i det – du kan jo faktisk blive overrasket, – som jeg blev på min rejse med baby A til Istanbul.” – Rikke Jensen

Ingen kommentarer til At rejse alene med baby

Børne(baby)venlig nytår i Berlin

Nytåret blev tilbragt i det pragtfulde og kreative Berlin. Turen var ret spontan, da vi ikke havde lagt planer for nytårsaften.Dels fordi vi har en lille baryl, der stadig vågner hver…

Nytåret blev tilbragt i det pragtfulde og kreative Berlin. Turen var ret spontan, da vi ikke havde lagt planer for nytårsaften.Dels fordi vi har en lille baryl, der stadig vågner hver anden time om natten, hvorfor vi ikke ville byde dette til eventuelle gæster eller værter. Fra Billund kan du flyve til Berlin på én time, og vi fandt virkelig billige billetter med afrejse d. 31. dec-3. jan.

Hotellivet med baby i Berlin

Havde vi ikke haft en baby på 8 måneder med på turen, havde vi helt sikkert besøgt det store nytårsarrangement ved Brandenburger Tor. Berlin tilbyder selvfølgelig også andre mindre festligheder, og for vores vedkommende blev det til middag og drinks på hotellet med en sovende baby i klapvognen. Eller rettere, Baby A vågnede igen kl. 21 for at deltage i festlighederne.

Vi boede på Scandic på Postdamer Platz, hvilket var ganske fordelagtigt med gåafstand til byens mange seværdigheder. Vi rejste kun med vores håndbagage og klapvognen. Derfor pakkede vi kun til én dags “overlevelse” med bleer og mad til baby A. Af samme årsag var vi afhængige af at finde mad og bleer til 3 dages overlevelse ved ankomsten. Pga. nytårsaften havde mange supermarkeder kun åben til sen eftermiddag, og vi måtte have lidt is i morgen, før vi fandt et åbent supermarked dagen efter (d. 1. januar!!) på Haupbahnhof.

Mad på hotellet

Scandic har den bedste morgenmadsbuffet med et virkelig stort udvalg både til barn, baby og voksen. Scandic har et lille område med særligt udvalgte madvarer til børn og babyer,  hvorfor vi  gangske naturligt bestilte morgenmadsbuffet på hotellet for 12 £.

Dermed vidste vi, at dagenene på vores lille nytårstur startede med et solidt måltid for os alle tre. Buffetten består af et stort pålægs, brød og yourhurt bord med tilbehør i ægte insta-stil. Derudover byder buffen også på æg i mange afskiggelser, pølser og bønner og vigtigst: pandekager og vafler med sirup.

 Et babyvenligt hotel i Berlin

Foruden fitnesscenter, bar og resturant har Scandic på Postdamer Platz også et børnerum. Her er et stort udvalg af farverigt legetøj, papir og farveblyanter til de kreative og TV der viser alverdes børnefilm. Ganske bekvemt ligger børnehjørnet lige i forlængelse af baren/resturanten, så forældre kan nyde en kop kaffe eller lign.

Når vi tilbragte aftenen på hotelværelset, puttede vi A i tremmesengen, som vi bestilte ved bookingen, og trillede den ind i det store badeværelse. Det gjorde, at vi også havde lidt voksentid om aftenen.

Hvis i overvejer en baby-getaway til Berlin, kan Scandic på Postdamer Platz anbefales!

1 kommentar til Børne(baby)venlig nytår i Berlin

Aktiviteter i Central Park med små børn

Central Park med små børn er et must, når man besøger storbyen New York. Central Park er 4 km lang og 800 m bred, hvilket gør parken ideel til en…

Central Park med små børn er et must, når man besøger storbyen New York. Central Park er 4 km lang og 800 m bred, hvilket gør parken ideel til en gåtur med barnevognen. Her er stille, altså i forhold til resten af Manhatten, så i kan nyde udsigten og parken, mens baby tager sig en lur. Der er umiddelbart ikke nogle offentlige toiletter til at skifte ble eller ammerum. Men, August blev både ammet bag et træ og skiftet.

Central Parks mange legepladser

I midten af Central Park finder i en skøn sø, hvor i kan døse hen og glemme alt om storbyens larm. Parken indeholder et hav af hotdog og is boder, så sulten også kan stilles. Såfremt baby eller barn er vågen, er der lokaliseret 21 legepladser i parken med hver dets unikke tema. Den største ruchebane finder i på Billy Johnson Playground, der er placeret nær Fifth Avenue at East 65th Street. Rutchebanen er meget populær, og der er er oftest lang kø. Hvis i ønsker et overblik over de mange legepladser, vil jeg anbefale at hente Central Park’s app ned, der giver jer et godt overblik over de mange legepladser.

Gå en tur i den naturskønne Central Park – En guidet tour  i Central Park

Det er også muligt at begive sig på en guidet tour i den skønne park. I kan evt booke det ved Official Central Park Tours, der udbyder forskellige gåture i parken. Man kan eks. booke en gåtur i parken, hvor en guide viser jer de forskellige fugle, der lever i parken. Eller en gåtur hvor omdrejningspunktet er at se alle de forskellige monumenter i parken. Det er en fantastiske måde at opleve Central Park med små børn, der under gåturen kan sidde i klapvognen. Begiv jer på eventyr, og tag gåturen langs de hyggelige stier. I kan kun komme på en skøn udflugt.

Jeg vil dog anbefale alle, med eller uden baby, at gå forbi Bethesda Terrace, der emmer af historie, mennesker og charme. Da vi besøgte Bethesda Terrace, var der livemusik i den hall hvor Chuck og Blair også blev gift. Faktisk et ganske særpræget kulturspot med rammer af guld og stolper fra gulv til loft. Virkelig en perle midt i den naturskønne park. Det er i særdeleshed også en unik oplevelse i Central Park med små børn, der kan spæne rundt i parken og brænde en hel masse energi af.

Central Park legepladser

Besøg Zoo’en i New York

I kan også tage et visit i Central Park Zoo og se på bjørne og sneleoparder. Et hit for de mindste! Sving forbi Belvedere Caslte. Der skulle være de flotteste udkigsbalkoner, hvis i kan komme derop med klapvognen vel og mærke. Vi nåede det desværre ikke, da vi besøgte parken, men det er skrevet på vores must-see liste i New York.

Savner du flere oplevelser med børnene i New York, så find inspiration i vores anbefalinger til oplevelser i New York med børn

Ingen kommentarer til Aktiviteter i Central Park med små børn

Fiskenæs Spa og Wellness

Ta’ et par timer i spa i Fiskenæs Marina Du behøver faktisk ikke leje et sommerhus på Fiskenæs Marina for at komme i spa’en. For sølle 175 kr per mand,…

Ta’ et par timer i spa i Fiskenæs Marina

Du behøver faktisk ikke leje et sommerhus på Fiskenæs Marina for at komme i spa’en. For sølle 175 kr per mand, kan i svømme baner i varmtvandsbassinet, gøre brug af udendørssauna samt et koldt gys, sidde og nyde udsigten i udendørsspaen, eller tage en tur i dampbadet. For en ekstra skilling kan du også tage et lækkert fodbad eller sågar få en hamam behandling. Spaen er forbeholdt voksne over 16 år.

Du kan sagtens bruge et par timer i spaen med din udkårne. Fiskenæs Spa og Wellnes ligger i Gråsten, så måske det skal være turen hjem fra grænsen næste gang? Faciliteterne er ikke de nyeste, men for blot 175 kr. er det alle pengene værd.  Ligeledes gør placeringen også, at selve spa området ikke er det mest velbesøgte, hvilket betyder, at der er plads at boldre sig på, men vigtigst af alt, der er rum til at finde ro og og ny energi. Selv var jeg ved mit besøg stor fan af dampbadet, der befinder sig på sal 2 ved hvileområderne.

Du behøver ikke bestille billetter i forvejen, du kan blot kigge forbi spaen, der ligger i samme bygning som Fiskenæs Feriecenter, Fiskenæsvej 2, 6300 Gråsten.

Du kan naturligvis også leje ét af de charmerede sommerhus med havudsigt, og tage på tur i naturskønne Gråsten. Dagene kan ligeså bruges i spaen eller  med børnene i vandlandet. Se mere her

Ingen kommentarer til Fiskenæs Spa og Wellness

Oplev New York med børn – her er oplevelser for familier med baby eller større børn

New York er byernes by, og du skal opleve New York med børnene.  Der er selvfølgelig en masse seværdigheder du kan tage både små babyer og børnene med på. New…

New York er byernes by, og du skal opleve New York med børnene.  Der er selvfølgelig en masse seværdigheder du kan tage både små babyer og børnene med på. New York har et hav af legepladser med rutchebaner, gynger og sandkasser. Find blot den nærmeste park, om du bor i Brooklyn, lower-,  upper-, soho-, east, west side af Manhatten. Men, der er også andre ting, man kan beskæftige sig med i New York med baby/barn.

Her er, hvad vi vil anbefale:

  • Central Park
  • Williamsburg
  • Brooklin Brewery
  • National Museet
  • Grand Central Terminal

Oplev New York med børn – Start turen i Central Park

Man kan ikke besøge New York med børn, uden ikke også at tage en tur i Central Park. Parken byder på guidede gåture og 21 legepladser til de små. Læs mere om vores seneste tur i Central Park, da August kun var 4 mdr. gammel.

Central Park legepladser

Williamsburg

Williamsburg er ikke en seværdighed, men et område i Brooklyn. Brooklyn i sig selv er et besøg værd, hvor du virkelig får oplevet “The melting pot”. På en gåtur på blot 4 km med barnevognen, oplevede vi slumkvarter som kun de hårdeste gangstarfilm afbilleder, et jødisk kvarter med mænd med krøller og kalotter, de genkendelige brownstone huse, vi ser i alle amerikanske film, og ikke mindst det hippe og populære kvarter – Williamsburg. Vær ikke rad for at besøge de belastede kvarterer – folk er ganske flinke, og vores landlord hævedede, at selv Harlem er et ganske mildt og gæstfrit kvarter, hvor Clinton også bor. Tag dog dine forholdsregler – vi befærdede os eksempelvis ikke rundt i disse kvarterer efter mørkets frembrud.
Det er nemt at komme rundt med barnevognen i Williamsburg, og der er små cafeer med iskaffe på næsten hvert et gadehjøne. Williamsburg er den hippe del af Brooklyn, og det er derfor nemmere at befærde sig i denne del af byen, da gaderne er brede og velbefærdede med hippe restauranter og barer, der alle har plads til en baby. Williamsburg er beriget med den flotte udsigt til  vandsiden til Manhatten. Ligeledes skal du heller ikke gå glip af Williamsburgs brede udvalg af fleamarkets.

Brooklyn Brewery

Williamsburgs nok mest facinerende seværdighed, altså hvis du er interesseret i øl, eller rettere har smag for en god IPA, er Brooklyn Brewerys egen rundtur. Rundturen koster ikke alverden og inkluderer én øl. Vi havde A med i bæreselen, og det fungerede upåklageligt. A kunne interesseret se og lytte med. Os voksne kunne nyde en kold øl og den gode fortælling om starten på det nu verdensomspændte bryggeri med en kold IPA i hånden. Det var et kæmpe hit for os alle tre. Og, da A blev træt, vuggede vi ham blidt i bæreselen, til han faldt i søvn. Win-win! I indgangen  er der desuden plads til barnevognen, hvis man har medbragt denne. Find bryggeriets egne guidede tours her. Vi skiftede A på det store toilet i hjørnet, og jeg ammede ham i baren, hvor rundturen slutter. Så hvis ikke man er al for blufærdig, så kan det altså sagtens lade sig gøre at tage på guidet øltur med sin baby. Jeg drak endda én øl.

 Nationalmuseet

Man kan ikke besøge New York uden også at aflægge sit visit i det verdenskendte American Museum of National History. Vores tur til New York var da heller ingen undtagelse. Bare museets facade er en oplevelse i sig selv. Tager man den store indgang, skal man vide, at der er rulledør. Vi kunne dog sagtens komme igennem, hvis vi blot pakkede klapvognen sammen. Og, ellers kan vagterne henvise til nærmeste rullestol- og barnevognsvenlige indgang. Når først du er inde, handler det blot om at prioritere, hvor i skal starte. Museet er nemlig spækket med spændende konstruktioner af diverse dyr, fossiler, mennesker, planter og ikke mindst planeter. Det kan tage dage at komme igennem det hele. Vi startede helt øverst, hvor alle mamut- og dinosaurfossilerne er samlet. Virkelig fedt og spændende, da det er ægte knogler, man har fundet igennem tiderne. Museet er delt op i følgende temaer: Jord og rum, fossiler, dyr, miljø, mennesker og kultur, midlertidige undersøgelser. Find et katalog ved indgangen og planlæg jeres tur. Eller download det her. Skal du amme eller skifte, er der pusleplads på toilettet og plads til amningen på bænke rundt i museet eller i én af de nærmeste cafeer. Der er desuden elevator, så det er nemt at komme fra plan til plan med barnevognen, og ligeledes tillader de brede gange og stisystemer en nem og uforstyrret tur rundt i museet.

Grand central terminal

Jeg er en ægte Gossip Girl fan, og derfor skulle jeg selvfølgelig også besøge Grand Central terminal, hvor aller første afsnit tager form. Du husker nok, det hvor Serena vender hjem efter kostskolen. Du behøver nu ikke nødvendigvis at være GS-fan, for at syntes stationen er attraktiv. Faktisk er selve bygningen og konstruktionerne vældrig fascinerende og stråler udefra og indefra. Ligeledes er Meyers prisvindede hotdogs også ret tillokkende (og velsmagende!!). Dernæst burde gourmetshopping af sæsonvarer også være én af grundene til at svinge forbi stationen. Der er plads til barnevognen, og du kan sågar skifte en baby i et af de mange hjørner. Dog ikke anbefalesesværdig, da det kan medføre nedstirrende mennesker. Så måske du hellere skulle benytte ét af toiletterne. Men, der er god plads til baby, og med både madmarked og shopping, kan i sikkert få mange timer til at gå. Det er et must, når du skal opleve New York med børn.

Mangler du inspiration til flyveturen til New York, kan du læse med her.

Hvilke børnevenlige seværdigheder vil du anbefale?

Ingen kommentarer til Oplev New York med børn – her er oplevelser for familier med baby eller større børn

Flyveturen til New York med baby

Det skal ikke være nemt med en baby på storbyferie. Men, det behøver faktisk ikke være så besværligt, som man nok vil forestille sig. I september måned var vi i byernes…

Det skal ikke være nemt med en baby på storbyferie. Men, det behøver faktisk ikke være så besværligt, som man nok vil forestille sig. I september måned var vi i byernes by – New York. En uforglemmelig, og nok lærerig, tur for min kæreste og jeg. A var på daværende tidspunkt blot 4 måneder gammel og altså endnu ikke startet på skemad, hvilket gjorde beslutningen om en rejse til New York ganske nem. For erfaringen siger, at det altså bare er nemmere at rejse med en baby, der endnu ikke har heeeelt så faste rutiner og deriblandt behov for skemad.

Kan en baby klare en 7 timers flyvetur?

Flyveturen tager ca. 7 t. og det kan for mange føles som en lang tur med baby på skødet. Er du ude i god tid, kan du kontakte dit flyselskab om en babynest. Vi var altså ikke ude i god tid, og A sov fredeligt på mit skød. Det betød ikke særlig megen søvn til mig, men derimod fik jeg for første gang, siden A’s ankomst, set en rigtig voksenfilm på over 1,5 t. Ligesom da vi for første gang skulle flyve med A, da turen gik til Stockholm øvede vi flyvemaskinen. Jeg ammede, da vi lettede og landede, og A sov næsten hele turen. Men, han sov også kun, fordi vi havde planlagt turen således, at han skulle sove på turen derned og hjem, så det passede med hans lange søvntræk. Så ja, en baby kan altså godt klare flyveturen, hvis blot du planlægger, at baby skal sove på turen, og når i er ankommet til destinationen.

Ved ankomsten i lufthavnen er der desværre en masse papirer, der skal udfuldes og dermed en lang kø, der skal overståes med en træt baby. Vi landede kl. 03 om natten – USA-tid. Heldigvis havde A sovet på turen, så han kunne lige klare kø og taxaturen til Brooklyn, hvor vi boede. Vær opmærksom på, at der igen er kø, når i skal ud og prege en taxa – selv kl. 03 om natten. Derfor er det endnu engang vigtigt for baby at få noget søvn på selve flyveturen.

 Uundværlig baby-gadget på flyveturen til New York

Én ting vi ikke kunne have undværet på vores flyvetur til New York med baby A var vores Ergobaby bæresele. Vi brugte den, da A vågnede efter blot 45 min. lur på flyvet, hvor min kæreste gik ud på toilettet med ham og vuggede ham blidt i selen, indtil han igen sov. Vi brugte den, da vi ventede i den lange kø kl. 03 om natten på at få visum og ligeledes, da vi igen ventede i taxakøen.

Ligeledes kan vi anbefale jer, at have en klapvogn med, der kan rumme en lift, da de er meget lettere at transportere med end en almindelig barnevogn. Vi er indehavere af en Babyjogger city elite, hvor ryggen kan lægges helt ned og med plads til en lift. I New York er der megen taxakørsel, medmindre du kommer rundt med metroen. Derfor havde vi også vores autostol med, som var ganske brugbar på hele turen. Både klapvogn og autostol kan du få med ganske gratis hos de fleste flyveselskaber. Men, husk at undersøg det inden.

Vigtigste gadget:

  • Ergobaby eller en anden bæresele eller vikle
  • Klapvogn
  • Lift
  • Autostolen
1 kommentar til Flyveturen til New York med baby

Budapest rejseguide – dag for dag

Jeg har været i Budapest to gange. Den ene gang for de billige drinks og Michelin-restauranter. Indrømmet, jeg så ikke Parlamentsbygningen eller Fiskerbastionen, som man ellers vil anbefale alle Budapests…

Jeg har været i Budapest to gange. Den ene gang for de billige drinks og Michelin-restauranter. Indrømmet, jeg så ikke Parlamentsbygningen eller Fiskerbastionen, som man ellers vil anbefale alle Budapests mange turister. Da jeg kom hjem, kunne jeg stadig ikke kende forskellen fra Buda-siden og Pest-siden.

Babymoon i Budapest

Det blev dog gevaldigt ændret ved mit andet besøg i byen Budapest. På vores “babymoon” (jeps, det eksisterer) rejste vi på en 6 dages spaferie til Budapest. Vi boede på Margaret-øen(Margitsziget). Den er 2,5 km lang, og ligger i Donau nær centrum. Kun busser har tilladelse til at køre her, og derfor er det et meget fredeligt sted med masser af frisk luft. En ø jeg i høj grad vil anbefale, hvis man ønsker at komme nær byen men uden bylivets os og larm.

Vi boede på Danubius Health Spa Resort Margitsziget, hvor vi dagligt udnyttede fri adgang til thermalbade, spa og svømmebaner. Hotellet ligger en bustur fra centrum, men bussen kører 2 gange i timen, og metroen kører næsten hele tiden. Hotellet er i den grad rejsetiden værd med de nyistandsatte værelser og lækre spafaciliteter.

Budapest har mange seværdigheder, og planlægning kan være ganske fordelagtigt, hvis altså man bestræber sig på at nå byen rundt. Vi nåede det, næsten, på 6 dage, der også bød på meget andet end sauna, thermalbade og afslapning.
Vores dage forløb sig således:

Lørdag

Vi ankom ganske sent lørdag aften. Vi var begge meget sultne, og brugte Tripadviser til at finde frem til en nærliggende restaurant med gode ratings. Det var en restaurant i ungarnsk stil på Buda-siden. En gåtur over den tæt trafikerede bro, og vi endte på restaurant Kehli En restaurant der kunne tilfredsstille vores sultne maver. Efter lidt mad smuttede vi søvnige og mætte i seng.

Søndag:

Efter en god nats søvn, startede vi morgenen med spa og en svømmetur på hotellet. Dernæst fik vi de bedste eggs bendict i Budapest på Cirkusz. Façaden ser ikke ud af meget, men bag gemmer sig den hyggeligste café med lokal stemning. Bestemt et besøg værd og vi endte med at besøge cafeen, der ligger i det hippe jødiske kvarter, en 2-3 gange til både frokost og morgenmad.

Efter lidt morgenmad gik turen til Parlamentet i Budapest. Vi bookede en guidet tur hjemmefra og slap for den lange kø. Turen tager ca. 30-45 min.  Man kan booke her: http://www.parlament.hu/web/latogatokozpont/jegyvasarlas og så henter man blot billetterne ved skranken.

Det er en oplevelse jeg vil anbefale alle, hvis man alligevel er i Budapest. Det er noget ganske særligt at oplevele parlamentet indefra.

Efter vores guidet tur i Parlamentet spiste vi aftensmad på Mazeltov i det jødiske kvarter. Mazeltov besøgte jeg også på mit første besøg i Budapest, og det er virkelig et hyggeligt sted, der er velbesøgt af både de lokale og turister. Den lune baggårdsstemning og de gode pitaer med kød fra grill er to ting i Budapest, der skal opleves. Begge dele får du hos Mazeltov. Mit bedste råd er dog at booke bord hjemmefra, da der næsten altid er optaget.

Mandag:

Om mandagen spiste vi vores morgenmad på La Maison. Det er en lille fransk café/bistro med en forkærlighed til lyserød, der måske kan skræmme den maskuline mand. Det vigtigste er dog, at serverer de lækreste vafler og pandekager, så selv min kæreste lod sig ikke skræmme.

La Maisen ligger på Pest siden i gåafstand til kædebroen, hvorfor det var nærliggende efter morgenmaden at aflægge Buda-siden et visit. Vi gik over kædebroen og tog kabelbanen op til slottet og gik tur rundt slottet og til udkigsposten fra fiskerbastionen. Vi købte en kop kaffe ved Starbucks og nød udsigten.

Kædebroen

Kabelbanen

Matthias Kirken

Efter en lang dag på Buda-siden tog vi mod hotellet for at gøre os lidt istand. Hjemmefra havde vi nemlig booket bord på Michilinrestauranten Borkonyha winekitchen. En ekstravagant oplevelse, som vi sent vil glemme. Maden var virkelig god, og stemningen var exceptionel. Og, vigtigtst af alt – de havde vin til den højgravide. For en tre-retters menu inkl. vin gav vi ca. 400 kr. per næse, hvilket du sjældent ser i det danske land.

Tirsdag:

Min kæreste er ikke så glad for shopping, så da vi om tirsdagen shoppede i shoppingcenteret Westend, stod den på lynshopping. Westend ligger forholdsvis tæt på Parlamentet. Centeret har alle de vanlige butikker såsom Mango, H&M, Zara osv. Ved mit næste og tredje besøg, vil jeg dog også bestræbe mig på at finde flere Vintagebutikker og centre.
Sukkerindtaget den dag blev en donut på The Box. Alle donuts er firkantede, hvilket selvfølgelig er en ganske sjov gimik, men bedst af alt, så smager deres donut helt fantastisk. Glem alt om de tørre 7-elleven donuts og gå på The Box!

Om aftenen besøgte vi en gade i nærheden af det jødiske kvarter. Gaden har mange forskellige restauranter og streetfood-lignende spisesteder. Men, vi endte på Ramenka efter Tripadvisers anbefalin. Ramenka har kun én ret, me det er en virkelig god ret, hvor du kan supplere med diverse grønsager og tilvælge kød. Så vi fik hver vores ramen.

Onsdag:

Om onsdagen fik vi morgenmad på hotellet (Kan ikke anbefales). Min kæreste havde booket en massagetid på hotellet, og jeg havde booket en tiltrængt ansigtsbehandling. Derfor brugte vi det halve af dagen på hotellet.

Gennembankede og sultne tog vi bussen ind mod byen for at få lidt at spise. Vi endte på lucky 7 Burger, der ligger forenden af den store shoppinggade. Det er burger, men ikke noget anbefalelsesværdigt, til trods for de gode anmeldeser på Tripadviser. Bollen var tør og bøffen var kedelig.

På grund af Ungarns Nationaldag den dag fik vi gratis adgang på diverse museer, så vi endte på Nationalmusset, hvor vi gik igennem Ungarns tidsrejse. Det var ganske interessant, og vi var ikke endt der, hvis ikke det havde været for den gratis indgang. Men, det var faktisk en ganske interessant at “gen”leve de helt store krige fra den Ungarnske side.

Overfor Natinalmuseet ligger en lille hyggelig kaffebar, Budapest Baristas Cafeen har en lavloftet balkon, hvor man kan nyde et friskbrygget cappoccino. Så sørg for at gå op på øverste etage, hvor du kan beglo diverse turister og lokale.

Efter lidt kaffe trængte ganerne til drinks på Tuk Tuk bar i det jødiske kvarter. Det er en lille bar med de bedste drinks. Jeg besøgte baren ved mit første besøg i Budapest, og har drømt om de smagfulde drinks lige siden. Desværre var jeg jo i marts måned højgravid. Så det blev til en alkoholfri agurkedrink for mit vedkommende. Vi fortsatte vores færden til Mazeltov og spiste pita. Altid en succes.

Torsdag

Da jeg besøgte Budapest første gang, spiste vi en enkelt gang morgenmad på Stika. Jeg vidste derfor hjemmefra, at vi på vores 6 dages spaferie til Budapest måtte indebære en morgenmadsplatte fra Stika, der eges af to lokale gutter. De brygger deres egen kaffe om dagen, og  aftenen forvandles den lille café til en vinbar med egne vine.

Torsdag var ligmed spadag. Vi valgte dog at tage ud og prøve nogle af de thermiske bade, man kan finde rundt i byen. Ved mit sidste besøg endte vi på Gellertbadet. Det var en oplevelse i sig selv at bade rundt i de farverige fliser og romerske søjler. Men, Gellertbadet var propfyldt, og det var ikke det min kæreste og jeg søgte i vores Babymoon. Vi endte på et lidt mindre af slagsen, og det var knap så tursitet. Ruda spa  byder på lækre, nyistandsatte spafaciliteter og thermiske bade for mænd og for kvinder, og en udendørs spa, hvor man kan nyde udsigten fra det varme vand. Efter min mening er Ruda spa niveauer over det verdensberømte Gellertbad.

Efter spa fik jeg min kæreste overtalt til shopping på Fashion Street. Det endte faktisk med, at han købte mere end jeg. Måske pga. min gravide mave. Vi spiste pizza på Vapiano. En smule dyrt, men formegentlig pga beliggenheden på Fashion Street.

Om aftenen spiste vi aftensmad på Fricska. Ved mit første besøg, fik jeg den anbefalet af en dansker bosat i Budapest. Det er en restaurant, man skal besøge, hvis man er i Budapest. Det er meget bedre end en Michilin restaurant efter min mening. De har forstand på vin og mad, og ved mit andet besøg kunne jeg fortsat mærke passionen for at yde den bedste service. Gå ikke glip af Fricska, som ligger i det jødiske kvarter.

Fredag

Vi spiste vores morgenmad på Kecks inde i centrum. Det var bestemt ikke godt og ikke anbefalesesværdigt.
Min kæreste var efterfølgende på Barbershop Budapest. Jeg så chancen for lidt vintagehopping i vintagebutikken Retrock. Herefter spiste vi vores frokost på Cirkusz (igen).

Efter lidt frokost gav det anledning til en sejltur på Donau med Legenda med stop ved Margaret-øen, hvor vi boede. Båden har flere afgange om dagen, så det er ganske vanligt at hoppe af på øen og gå en tur rundt. Turen for os gik dog direkte i spaen på vores hotel, inden vi tog båden tilbage til centrum om aftenen. Vores sidste måltid i Budapest blev på Tripadvisors nr. 1 restaurant: Comme Chez Soi, en autentisk italiensk restaurant med gode priser og et serviceniveau udover det sædvanlige. Husk endelig at book bord, hvis du ønsker at aflægge visit. og forvent at blive dus med tjenerne.

Er du højgravid, og planlægger du en tur til Budapest? Find gode råd og fif her, til hvordan du bedst forbereder dig på turen.

2 kommentarer til Budapest rejseguide – dag for dag

Type on the field below and hit Enter/Return to search